Tvind samlede 115.000 kr. ind til kampen mod AIDS

Total Control of the Epidemic - TCE - er et ambitiøst HIV/ADIS oplysningsprojekt som har været i gang i en årrække i Zimbabwe. Landet er et af de hårdest ramte når det gælder AIDS.

Elever, seminariestuderende, development instructors og lærere fra skolerne i Tvind ved Ulfborg har sat sig et stort mål: at samle 200.000 kroner ind til kampen mod AIDS, i skoleåret 2009 - 2010.

"Vi samlede faktisk 203.000 kroner ind sidste skoleår" siger Puk Billeskov Kachimanga, som arbejder som informationssekretær på Tvind. "Så vi går efter at gøre det samme i år igen - menneskerne i landdistrikterne i Zimbabwe har hårdt brug for vores støtte."

Målet med at indsamle 100.000 kroner i uge 39, "TCE ugen", er nu nået. 30 elever og lærere fra Dagskolen på Tvind samt et hold Development Instructors, solgte TCE-avisen på gader og stræder i bl.a. Holstebro, Ringkøbing, Herning, og Silkeborg i løbet af ugen. "Mange mennesker ønskede at støtte denne gode sag, og ydede et bidrag" siger Kenneth Kachimanga som er lærer på Development Instructor uddannelsen på Tvind.

Andre 20 unge og deres pædagoger og lærere har udført forskelligt praktisk arbejde, hvor de har doneret pengene til TCE. "Vi har fældet træer, vi har lagt tag og vi har malet" forklarer Palle Olsen.  Også ballonholdet på Tvind har lavet en del flyvninger med gæster som har doneret penge til TCE projektet. Alt i alt gav de tre aktiviteter avissalg, ballonflyvning og projektarbejde et samlet resultat på 115.038 kroner.

Det er en god start på de i alt 200.000 kroner som skolerne i Tvind ved Ulfborg har tegnet sig for i skoleåret 2009 / 2010.  "Resten af penge indsamler vi den 1. december som er den internationale AIDS dag, plus en dag i april og en i juni. Så skulle vi gerne have de 200.000" siger Puk.

 

 

   

 

 

Print friendly


Ballonskippere
Ballonskippere Stefan Kieke og Benny Jørgensen

Photo Gallery Contact info Login