Hot Air Balloon Team Tvind til VM i ballonflyvning i Japan

Den 14. november var afmærket med et kryds i kalenderen. Det var dagen for afgang til VM i Motegi i Japan for Hot Air Balloon Team Tvind: Benny Jørgensen, Palle Olsen, Stefan Kieke, Kim Sørensen og Tim Herschel – det vil sige lærere og elever fra Praktisk Teoretisk Grunduddannelse. Vi både glædede os fordi vi skulle til en del af verden vi aldrig havde været i før og selvfølgelig fordi vi skulle ud og konkurrere på livet løs. Samtidig med var vi meget spændte fordi vi vidste at det var et af de vanskeligste konkurrenceområder i verden. Det skulle vise sig at leve helt op til forventningerne.

Vi ankom til Tokyo, Narita International Airport, den 15. november ved middagstid. Herfra gik turen til biludlejningsfirmaet, hvor vi havde booket en Toyota Hiace minibus med plads til seks (japanere) og forhåbentlig nok plads til udstyret. Herfra gik det så til Motegi, ca. 170 km nordpå, en tre timers køretur som vi klarede på fem, selv om vi havde fået udleveret en detaljeret køreplan.

Kørsel i Japan foregår ved at man kører i kø hele tiden – hastigheden når sjældent over de 50 km i timen. Det er også den generelle tilladte hastighed på alle almindelige landeveje. Overhaling skal man slet ikke tænke på, så det er bare om at lægge sig tilrette i køen, og slå koldt vand i blodet.

Vi kørte forkert nogle gange på vej til vores mål, Motegi. At spørge om vej er en umulighed - ingen forstår engelsk. Men folk er vældig flinke, og bukker og bukker. Efter ankomst til Motegi havde vi lært vores første japanske lektie: at tålmodighed ville være en dyd for os.

Centrum for hele arrangementet i Motegi var Twin Ring Racing Court, som er et imponerende anlæg på mange 100 tdr. land, finansieret og ejet af Honda. Der er både bane for Indycar racing og motorcykel racing. Ud over det er der gokart, speedway, dirtcar, glatførebaner, et stort forlystelsesanlæg og meget mere.

Gode resultater og god træning
For at starte med slutningen. Et VM med 28 tasks er en opgave der kræver styrke, udholdenhed og koncentration af mandskabet - og dette mener jeg vi levede fuldt op til. På de sidste to flyvninger med fem tasks avancerede vi fire pladser og scorede 3050 points. En placering som nr. 46 blev det endelige resultat, måske ikke så meget at råbe hurra for, men i en konkurrence hvor et resultat på 12.95 meter fra målet rækker til en placering som nr. 34 er det bestemt ikke noget at skamme sig over.

Vi opnåede nogle rigtig flotte placeringer – en første plads, to anden pladser, en 10. plads, en del placeringer midt i feltet og så desværre for mange placeringer i den bagerste ende - med alt for få points og dermed forskellen på at være i den dårligste, og ikke den bedste, halvdel af feltet. I alt 63 piloter deltog i dette VM, størsteparten af dem professionelle, med tusindvis af flyvetimer i logbogen.
Vi er meget tilfredse med de resultater vi opnåede, og har fået rigtig mange erfaringer ved dette VM, som vi kan bruge fremover.

Ekstremernes VM
VM i Motegi var på mange måder et ekstremernes VM. Som sagt er selve området meget særligt og udfordrende at flyve i, det gælder terræn og det gælder vindforhold. På nogle af flyvningerne lignede vores tracks spaghetti [tracks  = udprint af ballonens positioner, målt med GPS, red.].

På en af de sidste flyvninger, hvor vi fik en 2. plads, foregik flyvningen hele kompasset rundt. Med få meters afstand gik det i henholdsvis nordlig og sydlig retning og forskellige andre retninger i andre højder. En svensk pilot fortalte at han inden for få sekunders mellemrum henholdsvis steg med 5 meter per sekund og faldt med 4 meter på sekund., med så voldsom kraft at fødderne lettede fra bunden af kurven.
Et andet ekstremt forhold var de mange kilometer følgebilen kom til at køre - i snit har vi kørt ca. 250 km per dag på flyvningerne. Dertil kom hastighedsbegrænsningen på 50 km i timen, rigtig mange lyskryds, meget små veje – nærmest cykelstier –  og det faktum at al skiltning og kommunikation foregik på japansk, og kun japansk.

En udfordring i en helt anden kategori var højspændingsledningerne — en af ballonernes naturlige fjender. Der var mange af dem, og vi har aldrig set dem så store før. Til general briefing var der en særlig repræsentant fra elselskabet tilstede for at gøre os opmærksomme på at de største af ledningerne forsynede otte millioner mennesker i Tokyo med strøm. Det ville ikke være populært at være den der forårsagede en strømafbrydelse. (Det ville heller ikke være populært for ballonpiloten og hans mandskab...) Ud over højspændingsledningerne er det øvrige el-net et sandt spaghettiværk der løber langs alle landeveje.

Morgenbriefingeren foregik kl. 6.00 og eftermiddagsbriefinger foregik kl.14.00. Et par af dagene var vi i gang fra kl. 4 morgen til kl. 21 aften, det var så inklusiv et af de mange lokale aftenarrangementer vi var med til, hvor vi blev beværtet med et utal af kulinariske godbidder.

Amerikanerne vandt fordi de holdt sammen...
… og fordi der er enormt dygtige hver i sær!
Afslutningen  på stævnet blev afholdt i samme fine stil som hele det øvrige arrangement. At der var tre amerikanere mellem de fire første var ingen tilfældighed. Dels er de selvfølgelig individuelt verdensklasse piloter, men det var helt tydeligt at de var kommet til VM som et hold. Dels havde en tidligere verdensmester med som team manager, og derudover et stort hold af hjælpere med prof udstyr. De gange vi var i nærheden af dem under opsætning, satte alle fire op samme sted. Under en samtale med den tidligere verdensmester David Levin fortalte han at det amerikanske hold havde forberedt sig grundigt i et helt år inden VM. Grundigt betød bl.a. at hver pilot mindst havde smidt 900 ”baggies” (markere), et nyt begreb vi her lærte, inden for det sidste år. Ikke så underligt at mange af deres resultater var inden for en meter.

Som rosinen i pølseenden afsluttede vi turen til Japan med en lille uge i Tokyo med udflugter til Mount Fuji og Kyoto. Alt i alt en meget var vores tur til Japan en meget god oplevelse, hvor vi har høstet mange erfaringer, og har lært meget om ballonflyvningens finere detaljer. Konklusionen er at vi som hold har gjort det rigtig godt. Vi er meget tilfredse med vores resultater, og vi glæder os til at deltage i mange konkurrencer i 2007! 

Se en flot billedserie fra holdet på YouTube:

Se mere om "17th FAI World Hot Air Balloon Championships" - altså VM - her:

http://www.balloon2006worlds.com