Pædagogik

En metode: DmM

På Dagskolen bruger vi DmM - Den moderne Metode. DmM blev udviklet i 1995 af lærere på det daværende Skolesamvirke Tvind, med udgangspunkt i de daværende skoleerfaringer, og er lige siden blevet videreudviklet og raffineret.

Det er tale om en ny undervisningsmodel, som er et forsøg på at gøre nye generationer parate til at bidrage til udviklingen i den fremtid der venter dem.


Metoden er utraditionel. Den tager sigte på at sætte hver enkelt elev i centrum for deres egen læring – med individuelle mål - uden at det går udover de faglige eller sociale kompetencer. 

DmM erkender også, at vi mennesker kan lære meget af vores erfaringer eller oplevelser, hvis vi er opmærksom på de processer der fører frem til erkendelser, der fx udvikler vores personlighed, konsoliderer vores selvtillid eller fremmer vores handlingskompetencer.



Metodens grundtanker


Meget kort fortalt er skolefladen i DmM delt op i tre elementer: Studier, Kurser og Oplevelser.


    •    Studier er lærerstyret enkeltmandsundervisning indenfor såvel de kendte skolefag som en mangfoldighed af nye teoretiske og praktiske fag. 

Studierne fylder 2/4 af skolefladen. 

Enkeltmandsundervisning betyder, at det er den enkelte, der i udgangspunktet bestemmer, hvilke opgaver indenfor hvilke fag, han eller hun vil løse i studietiden. 

Lærerstyret betyder, at det er læreren, der retter, kommenterer, vejleder, diskuterer opgaverne og resultaterne og gennemdrøfter planerne med den enkelte - og gennemførelsen af disse.



    •    Kurserne er lærerstyret fællesundervisning. Her samles hele eller dele af klassen, og læreren giver et oplæg om et relevant emne; f.eks. om tidens store spørgsmål, eller indenfor historie, geografi eller filosofi. Kurserne fylder 1/4 af skolefladen. 



    •    Oplevelserne er egne eller fællesoplevelser - store og små, planlagte og spontane. 
Oplevelserne fylder 1/4 af skolefladen.



Forudsætninger for at metoden virker efter hensigten
1. Klare mål fra starten af skoleåret
. Der formuleres klare mål for hele skoleåret – faglige, personlige, og sociale mål. Målene udarbejdes sammen med læreren og angiver hvad den enkelte elev vil opnå, med udgangspunkt i elevens nuværende niveau på en række områder.
 


 

2. Årsprogrammet. 
Skolens årsprogram danner en god ramme for at DmM kan foregå optimalt. 
Her skal de store linjer trækkes op, udfordringerne præsenteres, mulighederne anskueliggøres. Det velkomponerede årsprogram binder de vigtige elementer i indlæringsprocessen sammen - oplevelser, fællesundervisningen og den enkeltes studier. Her står de store højdepunkter: studierejserne, sportsstævnerne, Nytårskoncerten, teaterstævner osv. Men også de mere ydmyge opgaver: byggeaktioner, pengeindtjening til flybilletten og indsamling til fordel for fx Dansk Flygtningehjælp eller TCE.


3. DmM skal give eleverne en rigdom af muligheder for at opnå viden og lærdom via Studierne (faglig viden), Kurserne (etik, kulturforståelse, opdragelse i bred forstand, debatter, mm.) og Oplevelserne, hvor eleverne skal kommunikere følelser, oplevelser og nye erfaringer sådan at de bliver bevidst om, hvad de egentlig lærer ved ”at leve livet”.
 DmM er elevernes redskab til, at de kan opnå de mål, de har opstillet for sig selv.


4. Eleven i centrum i sin egen indlæringsproces. 
Eleven trænes i at planlægge sin egen udvikling, og i at evaluere sine fremskridt. DmM bruges som metode på hele skolefladen (Studier, kurser og oplevelser), og eleven bliver dermed gjort bevidst om, at han lærer på mange forskellige måder, og på mange af livets områder, – og at personlige og sociale kompetencer også er noget, der kan planlægges og opnås. Endvidere skal eleverne opmuntres til at reflektere og udtrykke sig om deres liv og deres verden, sådan at de lærer, at deres idéer og tanker er vigtige, og at de kan få afprøvet deres idéer i praksis.
 


 

5. Evalueringsprocessen er en vigtigt redskab i indlæringsprocessen. 
Elevernes fremskridt kan måles kvantitativt med points - hvor mange studieopgaver er løst, hvor mange kurser har jeg deltaget i. Hver 14. dag er der fælles statusmøde, hvor hver enkelt elev skal gøre rede for deres status og den videre plan frem.

Der er tale om at eleverne konkurrerer med sig selv – og ikke hinanden. Det interessante er: Hvad var mit mål? Nåede jeg det? Hvorfor? Hvorfor ikke?

At fællesgøre denne evalueringsproces betyder, at alle har adgang til at kommentere, opmuntre og finde på løsninger, når det er påkrævet.


6. Hele skolefladen giver elevgruppen et stabilt, socialt fundament. 
Årsprogrammet skal være udfordrende, målene tilpas krævende, dagligdagen velfungerende og lærerne på dupperne, for at vi kan skabe et godt fælles indlæringsklima, hvor den enkelte trives.