Individuelt Tilrettelagt Projekt - ITP

Individuelt Tilrettelagt Projekt - ITP

På ITP har vi elever, der hver især har deres særegne problemstillinger og deres ligheder. Vi tilrettelægger deres tilbud ud fra en fælles indgangsvinkel, men med øje for deres individuelle behov.

 

 

integration med Det Nødvendige Seminarium Et trygt hjem, mange medarbejdere bor på stedet hyggelig indretning i boligerne

 

Besøg ITP på website: www.itp-tvind.dk

Kontakt leder Wang Jing: +4523648781, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

kontakt stedfortræder Steen Conradsen: +4528195541, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


Hvem bor i ITP?

ITP's målgruppe rummer mennesker, som har haft en svær start på livet. De har været igennem så store svigt og overgreb, at det har resulteret i en ændring af deres personlighedsstruktur. ITP's elever er meget forskellige i deres udtryk - men alle er ramt i deres udvikling i en sådan grad, at de er afhængige af konstant guidning og dermed en til en kontakt.

 

ITP står for individuel tilrettelagt projekt, og det er det, der binder vores elever sammen - de kan ikke bare placeres i et tilbud. De har brug for, at vi bygger et projekt/tilbud op omkring dem, hvor de føler tryghed, og hvor de kan udvikles. Som oftest kan de ikke bo i et tilbud, hvor de skal forholde sig til andre beboere. Enkeltmandsprojekter fungerer heller ikke for dem, da denne form bliver isolerende for dem.

 

De har brug for et ægte socialt miljø, hvor de kan spejle sig i andre - med og uden problemstillinger, og hvor de oplever nærvær og forståelse. Vores boliger/boformer er designet efter den enkeltes behov og i alle boenhederne, bor der faste ressourcestærke støttepersoner fra DNS.

 

Vores ITP elever har i perioder brug for at kunne trække sig fra den store verden, og til det har de brug for interne faciliteter, hvor de ikke behøver forholde sig til "larm". De har brug for små boenheder - nogle gange deres eget hus, for at kunne trives. Samtidig har de som alle andre mennesker brug for fællesskab, liv, glæde, udfordring og oplevelser, og dette liv ligger lige udenfor deres dør - både på Tvind, i lokalmiljøet og i den store verden. For vores ITP elever er tryghed, struktur, genkendelighed og højt til himlen de bærende elementer.


Målsætningen er, at disse voksne med meget komplekse vanskeligheder i og efter deres ophold på ITP kan leve et liv i større værdighed, i højere grad være selvhjulpne og med en langt højere kvalitet i deres liv.

 

ITP er godkendt af Socialtilsyn Midt. Socialtilsyn Midt fører tilsyn.
Se link til ITP på Tilbudsportalen her.