Et skrift: Kladde

Hellere gang i den end harmoni

af Anders Svensson

 

Det er helt almindeligt at omgås hinanden uden egentlig at vide, hvad hinanden mener. Det er helt almindeligt at kunne sige en hele masse om hinanden, uden at det bliver bearbejdet og uden at de forskellige synspunkter mødes og bliver diskuteret. Det er faktisk en helt almindelig ting, at mennesker kan sige en masse uden at der bliver taget alvorlig stilling til det, de siger. 
Her har vi grundlaget for et problem, som jeg vil problematisere.

 

Vores motto er: Hellere gang i den end harmoni.

 

Det betyder, at vi ikke fejer noget ind under gulvtæppet.

 

Når der er nogen elever, der har røget hash eller har været ude og drikke, skal det frem på banen. Hvem har været med, hvor er det kommet fra, hvor har de røget det, er der mere? Og en gang til for prins Knud for at være sikker på, at de svar, de kom med første gang, står til troende.

 

Den grundlæggende strategi i sådan en omgang er i første række, at der ikke er nogen, der skal være sikker på, at vi ikke lige pludselig har færten af, at det i virkeligheden er hende eller ham, der har haft hashen med. Det betyder, at vi har tre - snart fire og så fem elever, som gerne fortæller os, hvis der er hash på skolen. Denne strategi ser ud til at lykkes for øjeblikket. Der kommer hash eller pot til skolen en gang imellem, men det kan kun være der kort, før det bliver opdaget, at eleverne har røget, og at vi derefter får gang i opklaringen og finder ud af hvad, hvor meget, hvorfra, hvorhenne og hvornår og ender med at vide, at der ikke er et eneste gram tilbage.

 

Tidligere har konsekvenserne været af meget større betydning for os, end de er nu. Slagfærdige konsekvenser bestående af at stå til regnskab for rammebruddet med et antal timer i blomsterbedene, opvask efter opvask eller andre gode gerninger. For øjeblikket er konsekvensen af at have røget pot eller hash, at eleven ikke kommer hjem på næste hjemrejse og efter gentagelse ikke kommer hjem de næste tre hjemrejser.

 

Men grundlæggende set er det, der virker, at eleverne er med i opklaringen, fordi de har taget stilling til, at en skole uden rammebrud fungerer ti gange bedre end en skole med rammebrud. Grundlæggende set lykkes meget for os, når denne tradition bliver fasttømret mellem eleverne. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at lærerne aldrig er bange for at tage konflikterne, når de er der. Og i den sammenhæng er det vigtigt, at lærerne står sammen om at få gang i den og står sammen om at få løst konflikterne og få taget stilling til, hvordan overensstemmelse skal opnås med eleverne. Det er sjældent til at se, hvor det hele vil ende, når konflikten er startet, når eleverne er sure over, at de er blevet opdaget, når skolens program er lagt ned af skæve og aggressive elever, og når der hersker kaos over den ellers udmærkede hverdag. Men det er nødvendigt og godt med denne fase af kaos for at opnå en overensstemmelse, der baner vejen for de elever, der vil have en hashfri skole, en skole, hvor enhver kan sige til, når noget er galt. De, der har oplevet disse konflikter og overensstemmelsen bagefter, vil sikkert ikke ret meget erindre det kaos, der prægede stormens øje, men vil glæde sig over den udvikling, skolen oplever efter opklaringen og overensstemmelsen.

 

Det samme gør sig gældende for lærerkollegiet. Ve det stakkels lærerkollegium, hvor der er snakken bag ryggen. Hvordan skal den skole kunne drives godt, hvor der er vilje til at få konflikter løst blandt eleverne for at finde vejen frem, men hvor der er modvilje til at løse disse konflikter blandt de voksne. Det er langt mere fornøjeligt, når modsætningerne kan strides, uenighederne komme frem for at blive afdækket og afløst af en ny enighed omkring spørgsmål, der gør virksomhedens drift meget bedre.

 

Det er derfor forstanderens pligt at opdage disse uenigheder, sætte fingeren i jorden og mærke temperaturen. Hos os er der 16 ansatte voksne mennesker, der skal fungere som en gruppe mennesker i et stadigt arbejde for at få uddannet og udviklet unge såkaldt "utilpassede" mennesker på bedste vis. Det er ikke ret almindeligt at tage disse uenigheder og konflikter mellem de voksne op til diskussion. De voksne er alligevel ikke til at ændre, vi finder nok ud af det alligevel, det var nok ikke så kategorisk ment, som det var sagt - og flere andre vendinger bruges til at bløde vandene mellem de stridende parter. Men hvis ikke forstanderen gør et stort nummer ud af at få afdækket disse uenigheder, er det min erfaring, at uenighederne kommer til at betyde langt mere, end de måske gjorde i udgangspunktet.

 

Derfor er det blevet et tilbagevendende tema på vores skolevirksomhed at få diskuteret uenighederne, få dem klarlagt og finde løsninger, som vi kan arbejde videre frem efter.

 

Vi havde for nylig en benhård diskussion omkring en af eleverne på vores skole. En pige havde slået en lærer. Det er en pige, der har mange meget afvigende adfærdsnormer. Hun kan skrige uden grund. Hun kan råbe op og smække med døre og kaste med ting og sager - måske vil hun sige, at hun føler sig forfulgt - uden grund. Mange andre episoder havde skabt store vanskeligheder omkring netop denne pige, mange hoveder havde ligget i blød, mange timer var brugt for at finde de rigtige løsninger - og nu var bægeret flydt over, og anledningen var, at pigen havde slået en af lærerne.
Møde.

 

En sådan situation kræver møde i lærerkollegiet.

 

På mødet viste det sig hurtigt, at der var tre fløje. En fløj havde allerede snakket sammen og mente på det bestemteste, at pigen ikke hørte til i vores elevgruppe - hun var alligevel for vanskelig, og der burde tages skridt til, at pigen skulle hen til en psykiatrisk klinik eller til andre mere kvalificerede mennesker.

 

Den anden fløj var i udgangspunktet forstanderen. Forstanderen mente, at vi skulle løse også denne konflikt, fordi vores grundlæggende udgangspunkt på skolen er, at vi ikke smider nogen elever ud.

 

Den tredje fløj holdt sig stiltiende tilbage.

 

Forstanderen benyttede muligheden til at holde taler om vigtigheden af, at ingen elever kan blive smidt ud, og hvad denne ramme egentlig betyder for eleverne - og for lærerne.

 

For eleverne betyder det først og fremmest en stor sikkerhed, som de aldrig før har haft. Det er en tryghed i deres tilværelse, især for de elever, der allerede har prøvet at være på indtil mange skoler og er blevet smidt ud af op til 13 skoler i så ringe en alder som fjorten år. Sikkerheden for at vi finder en løsning på konflikten er altafgørende for elevens forståelse af tillid til andre mennesker.

 

For lærerne betyder denne ramme, at de skal træne sig i at finde løsninger. At smide en elev ud af skolen betyder først og fremmest, at man skubber løsningen fra sig, fordi man ikke gider, orker eller ønsker at tage vare på problemet.

 

Forstanderen fortsatte sin tale med at sige til lærerne, at det netop var nu det gjaldt om at finde på, regne den ud og handle, så læreren, der var blevet slået, følte sig godt behandlet og kunne have med løsningen at gøre - så pigen kunne se, at vi tog stilling til hendes tåbelige handlinger og handlede derefter og ligesådan i forhold til skolens øvrige elever: at de kunne se, at der skete noget drastisk efter så alvorlig en handling. Men det var afgørende for forstanderen, at lærerne forstod og var enige i udgangspunktet: eleven blev ikke smidt ud.

 

Konflikten blev ikke løst den dag. To lærere erklærede, at de ikke ville have med pigen at gøre foreløbig. En lærer erklærede, at han ville lave et særligt program for pigen med henblik på at kvalificere hende til at følge klassens egentlige program. På den måde blev der opnået enighed i lærerkollegiet om, at pigen i hvert fald ikke blev smidt ud. Og erfaringen efter mødet viste alle, at vi nu havde fundet ny løsninger, der betød ny muligheder for udvikling for pigen. I dag har vi hende stadigvæk, men hun er nu på et nyt plan i sin egenudvikling.

 

Episoden viser også, at låget ikke blev lagt på. Uenighederne var klare og diskussionen festlig og hårdkogt.

 

Overensstemmelsen er uhyre vigtig for det daglige arbejde - såvel blandt lærerne som blandt eleverne.