Et skrift: Kladde

Hvad er en forstander?

af Anders Svensson.

 

Hvad er en forstander?Skal forstanderen vække eleverne?


Skal forstanderen vaske op?


Skal forstanderen stå for morgensamlingen?


Skal forstanderen have styr på lommepengene? 


Hvad laver forstanderen egentlig?


Sidder forstanderen på sit kontor og ses sjældent?


Ved lærerne ikke, hvad forstanderen laver?
Har forstanderen egentlig selv styr på, hvad han har lavet i den uge, der netop er gået, og kunne han skrive alles timeplaner for ugen, der gik?
Sikkert ikke, for forstanderens arbejde er så tilpas liberalt, at det kan være svært at se, om det faktisk bliver gjort godt nok.

 

Hvad er så denne forstander på vores skole?


Han kender til skolens tilstand i alle dens kroge, ved hvordan det står til med eleverne, sikkert også deres forældre, ved hvor meget de kan i skolen, og om de står op hver morgen. Forstanderen har altså først og fremmest ansvaret for, at eleverne har det godt og udvikler sig godt på skolen.


Forstanderen er overens med sine lærere om driften af skolen. Han ansætter lærere til det ene og til det andet med hver deres stillingsbeskrivelse. Forstanderen fordeler arbejdet på skolen, som lærerne så har ansvaret for at udføre i loyalitet med ledelsen. Forstanderen har ansvaret for, at det er spændende at være lærer på skolen, at der er gang i udviklingen af hver enkelt lærer med det formål, at læreren leverer den bedste undervisning, han kan overfor eleverne. Forstanderen har hele tiden fingeren på pulsen i samarbejdet med lærerne. Han støtter ind, hvor læreren selv ønsker hjælp - han tager stilling til, hvor han selv mener, der skal sættes ind - han er med, når det gælder om at yde en ekstra indsats. Derfor forventer alle mere af forstanderen end af nogen anden, og at leve op til denne forventning er en del af forstanderens arbejde.
Forstanderen kender til økonomien, overforbrug er der ikke noget af, for han styrer økonomien kraftigt og med hård hånd. Indtægterne skal sikres, forventningerne skal indfries, og udgifterne skal svare til budgettet.
Såfremt der er færre indtægter end forventet, skal forstanderen arbejde på at få flere indtægter.


Han tager stilling til mange spørgsmål, får afklaret de uafklarede spørgsmål, roder op i rod og får aftalt, hvordan vi skal få gennemført det, vi har sat os for.


Eleverne bruger en kort overgang forstanderen til at se, om de ikke kan komme igennem med noget, som de allerede har prøvet at komme igennem med hos deres lærer. Efter flere mislykkede forsøg går de tilbage til deres egen lærer.


Forstanderen har ansvaret for virksomhedens hele drift. For den ene myndigheds tilsyn og den anden myndigheds tilsyn, for skoletilsyn og amtstilsyn, miljøtilsyn og arbejdstilsyn, levnedsmiddeltilsyn og hvem der i øvrigt har behov for at kontrollere vores virksomhedsbedrift.


Forstanderen er frem for alt imødekommende. Når en elev kommer med sit problem og er rigtig godt sur over, at hun ikke har flere lommepenge og derfor ikke flere cigaretter og allerede er på vej til at synes, at det er det største problem i verden - må forstanderen ind imellem også gribe ind for at løse et af de små problemer i tilværelsen, der hurtigt kan blive umådeligt stort, hvis det ikke netop bliver løst i startfasen.


Forstanderen er lyttende. Lytter til den ene og den anden, men ikke kun for at lytte, men for at tage stilling til det, han hører og være klar til handling ud fra de overvejelser, han gør sig. Forstanderen skal være rede til at bruge sine observationer til fælles diskussioner med lærerkollegiet og bestræber sig til stadighed på at opnå overensstemmelse med lærerne.


Vores skole har brug for en ledelse, der kan samle trådene. På Småskolen er der 18 ansatte til de 20 elever, der går på Småskolen. Der er brug for en kraftig ledelse, der kan sætte tingene i relief og kan bestemme, når noget skal bestemmes. Ofte skal der tages bestemmelser her og nu, bestemmelser der kan have økonomiske, sociale og menneskelige konsekvenser, og det er ledelsens ansvar ikke at være bange for at tage bestemmelserne, selv om de kan være forkerte, og selv om de kan have ukendte følger.


Det er vigtigt, at elever og lærere ikke møder usikkerhed hos forstanderen. Alle ytrer de behov for en stærk ledelse, der aldrig er i tvivl om, at kursen er lagt - indtil den lægges om. Derfor er det også vigtigt, at lærerkollegiet tilstræber at kunne handle - og bagefter handle om igen, hvis det viser sig at være forkert i første omgang. Men det er dræbende for skolens dynamiske udvikling, hvis der ikke er en handlekraftig ledelse af skolen.


Det er denne ledelse, lærerne i første række kan læne sig op af. Når de har fornemmelsen af ro omkring styringen af det grundlæggende, og ingen slinger i valsen i forhold til gennemførelsen af programmet, kan de koncentrere sig om deres arbejde, som grundlæggende set er at sikre det bedst mulige indhold i undervisningen. På denne måde betyder det, at selv om der er kaos på skolen, fordi der har været konflikter mellem nogle af eleverne, så kan lærerne stadig stå med fødderne dybt plantet i muldjorden, fordi de ved, at der ikke er noget, der rokker ved ledelsen af skolen.


Forstanderen skal være god til at finde løsninger på nok så kropumulige situationer. Forstanderens virke skal sikre stabiliteten i dagligdagen gennem en god organisering af lærerne. Den gode organisering er en forudsætning for produktiviteten. I vores lærerkollegium har vi haft flere diskussioner om produktivitet blandt lærere, for produktivitet er absolut ikke kun et fænomen, der er kendt på en almindelig virksomhed, der f. eks. skal fremstille et bestemt antal kaffekander i timen for at nå produktionsresultatet.


Det er forstanderens opgave at opnå et godt produktivt lærerkollegium, hvor der er sikkerhed for, at det samlede arbejde på virksomheden bliver udført til fuld tilfredshed. På vores skole samles lærerkollegiet to gange om dagen under forstanderens ledelse. Om morgenen mødes lærerne til et kort ti minutters møde for at være sikker på, at alle er organiseret tilstrækkeligt godt og for at høre, om der er særlige omstændigheder omkring enkelte af eleverne, der bør kendes af de øvrige lærere. Efter frokost mødes lærerne til et halv times møde. Mødets overskrifter er forskellige. Ofte diskussioner med særlige overskrifter: Hvordan forholder vi os til ... Hvad stiller vi op med ... Hvad har vi tænkt at gøre ved ...


Udgangspunktet for møderne er, at overensstemmelsen mellem lærerne er vigtig for at skolen opnår sin fulde produktivitet. Det betyder f. eks., at forstanderen stiller krav til lærerne om større systematik i dagligdagen. Desuden holder vi hver fredag et to timers møde og hver fjortende dag, når eleverne er taget på hjemrejse, holder vi møde fra klokken 11 til klokken fire med overskrifter inden for hele virksomhedens drift.