Et skrift: Kladde

Hvad er en lærer?

af Ole Tarp.


DNSDer er forskellige måder at se på hvad en lærer er. 
Traditionelt således: Bageren bager brød, taglæggeren lægger tag osv. Og en lærer må være en, der lærer nogen noget. - tysklæreren tysk, fysiklæreren fysik, sportslæreren sport osv.


En anden måde at se en lærer på kunne tage sit udgangspunkt i en god lærer du har haft.
Han eller hun har sikkert været god til sit fag og god til at undervise i det.
Men du husker nok mere end det. Det kan være et strålende og smittende humør fra morgenstunden - En usædvanlig ihærdighed, når det gjaldt de svageste i klassen. - Eller skideballen, som du stadig kan huske, fordi den både var nødvendig og solidarisk. Et smil og et klap på skulderen den dag det gik galt for dig, eller dagen hvor hele klassen blev inviteret hjem til læreren med pølser på spid i baghaven. Det kan være små og store overraskelser, når timen skal begynde osv. Det hele tilsammen gør, at netop denne lærer huskes og fik betydning for dig.


Den lærer der vil noget særligt med det at være lærer, kommer til at betyde noget for sine elever og for deres fremtid. Der er læreren, der sætter gang i tingene og får undervisningen til at føles som en fest, der finder løsninger på de problemer der opstår, læreren, der interesserer sig for vigtige spørgsmål i verden og får eleverne engageret, og læreren, der tager sin klasse med ud på oplevelser, det er læreren, som med det gode eksempel får det bedste frem i sine elever.


Lærerens arbejde er derfor unikt og meget anderledes end bagerens og taglæggerens.

Det indeholder uanede aspekter af faglig, organisatorisk, praktisk og menneskelig karakter. Det handler også om drømme og visioner omsat i konkrete handlinger.


Ved vore skoler skal man ville noget særligt med det at være lærer og kunne mestre eller arbejde på at kunne mestre mange forskellige områder.


I det følgende er nogle af de vigtigste beskrevet.

  • Læreren skal kunne betjene DmM i skolehverdagen.
  • Læreren skal kunne tage udgangspunkt i den enkelte elev, med alt hvad det indebærer på det faglige, intellektuelle og åndelige, praktiske og menneskelige plan.
  • Læreren skal være ledelse for sin klasse og for klassens sammenhold.
  • Læreren skal være et godt eksempel for sine elever på det etiske og menneskelige plan.
  • Læreren skal være god til at organisere og planlægge små og store aktioner og begivenheder.
  • Læreren skal være god til at regne ud hvad der skal til for at det går fremad, og tænke i løsninger - ikke i problemer.
  • Læreren skal være imødekommende og sprede godt humør.
  • Læreren skal være optaget af at gennemføre årsprogrammet med skolehverdagen, rejser, byggeweekender, de fælles større og mindre højdepunkter osv.
  • Læreren skal gå foran i at gennemføre de ydmyge aktiviteter sammen med eleverne. F.eks. rengøring, opvask, havearbejde mm.
  • Læreren skal være parat til at tage konflikter med eleverne, når det er nødvendigt, og kunne starte på en frisk bagefter uden at bære nag.
  • Læreren skal være en aktiv og givende del af lærerteamets sammenhold.
  • Læreren skal se på eleverne som moderne mennesker, som skal uddannes til fremtiden.
  • Læreren skal se på eleverne og på sig selv som en person, der til stadighed er parat til at erobre nye områder og sætte sig store mål.


Dertil kommer alt det, som den enkelte lærer medbringer i rygsækken. De faglige og menneskelige kvaliteter og de særlige interesser og kæpheste, som kan bidrage til den gode skolehverdag.


Hvorfor?
Hvorfor skal læreren kunne mestre alle disse områder? Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at kunne undervise i dansk, matematik osv.?


1. Du skal bruge DmM, fordi det er en undervisningsmetode, der sætter den enkelte elev i centrum. DmM skaber rammen for alle de elementer, som eleverne har brug for på skolen, hvilket foregår inden for hovedområderne studier, kurser og oplevelser. Det foregår desuden via et måleligt pointsystem, som både den enkelte elev og læreren kan bruge som målestok for den enkeltes produktivitet.
Det gælder ikke kun rammerne for god undervisning, men også rammerne for et godt liv.
Den enkelte elev sættes i centrum, og han/hun skal selv tage ansvaret for at lægge en god plan og for et gennemføre den.
Det er ikke lærerens små fiduser, der skal få eleverne op på mærkerne.


(Læs mere om DmM)


2. Når du bruger DmM vil du således komme til at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det skal du gøre i alle skolelivets facetter. Det fortjener den enkelte elev, som netop er kommet til skolen med sine helt egne forudsætninger, livsmod, håb og drømme.


3. Og hold nu fast. Samtidig med at du tager udgangspunkt i den enkelte én og én, skal du tage udgangspunkt i fællesskabet. Læreren skal stå for det gode fællesskab og beskytte fællesskabet. Eleverne fortjener også dette. Mange af eleverne er, når de kommer, vant til at stå i yderkanten, mange er blevet mobbet og drillet, og mange aner ikke, hvad et godt fællesskab er. Læreren skal altså stå for at opbygge et godt fællesskab.


4. Læreren er et eksempel for eleverne på godt og ondt. Hvis læreren roder, så roder eleverne, hvis læreren kommer for sent, kommer eleverne endnu mere for sent, hvis læreren er i godt humør, kommer eleverne i godt humør. Hvis læreren er vild med westernfilm, bliver en del af eleverne vilde med westernfilm osv.
Det gælder altså på godt og ondt. Gælder det også rygning? Ja, så hvis du ryger, så hold det venligst for dig selv.


5. Du skal være god til at planlægge og organisere små og store aktioner og begivenheder.
Der er brug for, at læreren lægger planer og organiserer eleverne i skolehverdagen. Det gælder undervisningen, når nogle elever skal se en film, og andre skal ud og interviewe brandmanden på den lokale brandstation. Der skal også udfærdiges en god rengøringsplan, hvor der bliver stillet de rigtige krav til den enkelte. Det gælder rejsen, som klassen skal på, som skal planlægges og organiseres ned i mindste detaljer.
Hvis læreren er god til at organisere, glider tingene let i dagligdagen, og eleverne kan komme til. Men hvis læreren ikke vil have med organisering at gøre, så kan det hele let ende med et værre roderi, skænderier og opvaske, som læreren selv må tage.


6. I forlængelse af at være god til at organisere skal læreren i det hele taget være god til at regne den ud. Det gælder i mange spørgsmål. Hvordan får jeg lært Lars at regne med procenter? Hvordan får jeg Peter op om morgenen? Hvordan får jeg eleverne til at rydde op og altid have orden på deres værelser? I løbet af skolehverdagen opstår der mange spørgsmål, som starter med Hvordan? Her er det afgørende, at læreren træner sig i og bliver god til at tænke i løsninger og ikke i problemer.


7. Læreren skal være imødekommende og sprede godt humør.
Du vil opdage, at der er noget der hedder det gode humørs domino-effekt. F. eks. har jeg en elev på skolen, som tit startede dagen med at være rigtig morgensur. Over en periode vækkede jeg ham altid med et stort glad "Godmorgen", og spurgte om han havde det godt. På et lærermøde et stykke tid efter hørte jeg, at flere lærere var blevet hilst "Godmorgen" af ham, og han havde også spurgt, om de havde det godt. Og ikke nok med det, flere af eleverne fra en helt anden klasse var også begyndt at spørge lærerne, om de havde det godt.


8. Læreren skal være optaget af at gennemføre programmet sammen med eleverne i skolehverdagen, i programmets højdepunkter, på rejserne og i det hele taget. Programmet er lagt, så eleverne til stadighed udfordres og bliver udsat for nye krav, situationer og nye oplevelser.
Derfor skal programmet følges.
Det er ikke kun eleverne, der udfordres - det bliver læreren også. Der skal spilles på mange tangenter, og man undgår at blive sløv.


9. De ydmyge aktiviteter er rengøring, opvask, havearbejde, at der er pyntet med blomster og lys på bordene til morgenmaden, osv. Det er rammerne omkring en god hverdag, som skal fungere optimalt.
Eleverne får meget ud af at udføre dette. De får lært sig nogle gode vaner, som de har glæde af resten af livet. De opdager, at det er rart at glæde andre. De opdager, at det er meget rarere at leve og være på skolen, når der er rent og hyggeligt. Hvor det ofte var noget mor gjorde, bliver det noget de gør. De får respekt for de ydmyge aktiviteter.
Det skal læreren også have. Og ikke nok med det, læreren skal gå foran med kost og spand, opvaskebørste og hakkejern. Hvorfor? Fordi læreren skal være et godt eksempel. Således lærer eleverne det.


10. Læreren skal ikke stikke hovedet i busken, når der er konflikter i farvandet. Det kan være konflikter mellem eleven og læreren eller konflikter eleverne imellem. Tag fat på konflikten, og få tingene frem på bordet. Det kan dreje sig om rammebrud, som skal afsløres, afdækkes og manes i jorden. Hvis læreren stikker hovedet i busken, bliver stemningen dårlig, eleverne behandler hinanden dårligt osv.
Når konflikten er taget og ballen givet, skal tavlen viskes ren, således at man er parat til at starte på en frisk. Se på eleven med friske øjne - han tager ved lære og er i gang med at udvikle sig. Også selv om rammerne brydes igen.


11. Lærerteamet skal holde sammen om at opbygge en god skole. Derfor må man holde sammen om at gennemføre programmet, højdepunkterne osv. Man skal også holde sammen om, at eleverne har det godt. Konflikter der skal tages, særlig omsorg, der skal ydes.
Derfor mødes lærerteamet hver dag og diskuterer småt og stort.


12. Læreren skal se på eleverne som moderne mennesker, der skal uddannes til fremtiden.
Læreren skal tage sit udgangspunkt i fremtiden. Hvilken verden vil eleverne vokse op i, og hvordan skal de sætte deres spor?
Læreren skal bruge sine drømme og visioner. Han skal tænke stort om eleverne. Ja, om hver eneste elev. Herved kan den forandrende kraft, som skolen kan være, komme til sin ret.


Det bliver spændende at være elev og ikke mindst at være lærer.


13. Læreren skal se på eleverne som personer, der til stadighed er parat til at lære nyt og erobre ny viden. Det gælder indenfor alle felter - teoretiske, praktiske, menneskelige. Eleverne skal ikke lade sig slå til tåls med for lidt og sætte grænser op om deres lære- og virketrang.
Således leves livet bedst, og det samme gælder for læreren.


Vær parat til at kaste dig ud i det nye. Lad være med at sætte grænser op. Sæt dig store mål.
Anstrengelserne kommer tilbage med renter og renter og renters renter.


Hvordan?


De 13 ovenstående punkter er næppe beskrevet i lærer- og pædagogseminariernes læseplaner, eller i så mange andre uddannelsers læseplaner - de kan sandsynligvis heller ikke genkendes som fag på skemaet.
Når du alligevel kan sidde og nikke genkendende til betydningen af mange af punkterne, så er det fordi de stammer fra det, man kunne kalde livets skole. Andre er udviklet gennem mange års erfaring ved en række skoler. F. eks. DmM.


Flere af punkterne mener du måske allerede, at du er i stand til umiddelbart at give dig i kast med. Muligvis er du næsten altid i godt humør, imødekommende osv.


Andre punkter skal du i gang med at tage fat på, og her hjælper vanetænkning ikke. Kast dig ud i det, og vær ikke bange for at gøre fejl.


Diskuter små og store spørgsmål med kollegaerne.


Og hvad får du ud af det? Et spændende liv fyldt med oplevelser og udfordringer. Og du får sat dig spor, som tæller, nemlig det at du får betydning for andre menneskers liv og fremtid.