Et skrift: Kladde

Hvad er en skole?

af Anders Svensson.

 

Studierejse i TyrkietHvis jeg var blevet stillet dette spørgsmål dengang jeg selv gik i skole, tror jeg ikke, jeg havde været i tvivl om svaret: Rent fysisk ville en skole dreje sig om en rektangulær bygning i flere etager med lange gange mellem klasseværelserne. 

 



Hvert klasseværelse ville være karakteriseret ved en lang knagerække siddende højt oppe på væggen, og døren til rummet ville være en svær dør med et rundt hul foroven i døren, så inspektøren kunne kigge ind til eleverne. Farverne ville være lysegrønne, endda muligvis lyserøde, og måske ville et enkelt maleri pryde en af væggene. Inden for disse vægge kom jeg selv til at tilbringe 9 år af mit liv, først på én etage, så på den næste, for endelig at sidde ovenover inspektørens kontor med flot udsigt over skolegården og med lov til at være inde i frikvartererne.

 

I de første år kan jeg huske inspektørens spanskrør i det ene hjørne af hans kontor, jeg kan huske min dansklærers oplæsning af Knuth Beckers bog "Verden venter", jeg kan huske da jeg tissede i bukserne i anden klasse, fordi jeg ikke turde bede om lov til at gå i gården, fordi vi havde fru Mackeprang i matematik, og jeg kan huske, når vores gymnastiklærer for tredivte gang råbte til os, at vi skulle gå i takt, og vi som straf fik lov til at gå en halv time rundt i salen. Men bortset fra disse sporadiske indtryk fra en skolehverdag, der på en eller anden måde har båret mig gennem ni år af min tilværelse, har jeg svært ved at sætte ord på minderne, allermest fordi jeg ikke kan huske, hvad skolen egentlig var.

 

Jeg er ikke i tvivl om, at skolen har betydet meget for, hvad jeg er blevet til. Når jeg tænker på, at jeg ikke kan huske ret meget af min skoletid, må jeg indrømme, at det ikke tyder ret godt. Men jeg lærte mange grundlæggende ting, som stille og roligt, umærkeligt og urokkeligt tilpasser os hver især til at leve et liv i al ubemærkethed.

 

Skolen har lært os at vente og finde os i, har lært os at være tålmodige og stille os til tåls med. Skolen har lært os ikke at kræve for meget og tro på, at det hele går nok endda. Skolen har lært os, at vi ikke behøver at give os til kende, og hvis vi ikke selv har lyst eller ikke tør eller synes, det er bedst at vente - så er der andre, der tager stilling til det hele på vores vegne. På den måde lærte jeg, at skolen er andet end bygningerne. Den er også udtryk for en traditionsbunden måde at anskue udviklingen på, og den er et opbevaringssted for menneskesjæle, der forsøger at få fat om en ny tilværelse. Det er også den skole, vi for længst har givet baghjulet.

 

Hvad er det så for en skole, vi Tvind driver i stedet? 



Det er en skole, der ikke er kendetegnet af bygningsstrukturerne. Skolen kan nemlig være en bus på tværs over Asien, et skib på vej mellem to destinationer, skole kan foregå under baobab træets skygge, i et almindeligt velorganiseret klasseværelse eller et helt syvende sted.

 

Vores skole er heller ikke kun kendetegnet af lærerne, selv om de er primus motor i udførelsen af skolens opgaver, og selv om de er ledetråden i undervisningens forskellige elementer. Lærerne danner skole for traditioner på skolen, udformer pædagogikkens retninger og formerer det sunde lærerkollegium, som er skolens nødvendige fundament for at udviklingen kan foregå mest progressivt.

 

Overensstemmelse omkring den udformede pædagogik og virkeliggørelsen af dens elementer er derfor en af de vigtigste forudsætninger for den dynamiske skole. Vores skole er kendetegnet af indholdet af undervisningen. Det er i sidste ende indholdet af undervisningen eleverne tager stilling til, når de kommer til vores skole. Godt nok betyder kammeraterne meget, når de møder dem. Og lærernes imødekommenhed har naturligvis stor betydning.

 

Men det er skolens profil, der gør størst indtryk og undervisningens elementer, der typisk er udslagsgivende for interesse eller ikke interesse for den skole, den ny elev er kommet på. Det er også det, vores elever normalt fortæller de ny elever om. De fortæller om oplevelserne, om dagligdagen og om profilen, og tilsammen giver de udtryk for en skole, der er værd at komme hen på - når programmet på vores skole fungerer godt. Det gode program har en stor afsmittende effekt på den gode dagligdag og det sociale liv mellem elever og lærere og den vedkommende stemning, der er på skolen.

 

Hvad er det så for en virksomhed, vi ønsker skolen skal være?

 

Skolen skal være en dynamisk virksomhed, hvor alle er produktive.

Lærere og elever skal være produktive, fordi der er grund til at være det. Skolen skal sprudle af udvikling. Der skal være individuelle planer for alle elever med hensyn til elevens sociale udvikling, elevens faglige standpunkter, elevens produktivitet og de mål, der i overensstemmelse mellem elev, lærer og forstander er sat for den kommende tre måneders periode. Men der skal også være individuelle planer for lærerne med hensyn til lærerens kollegiale samarbejde, lærerens faglige udvikling, lærerens detailplanlægning og de mål, læreren i overensstemmelse med forstanderen har lagt for den kommende tre måneders periode.

 

Skolen skal være produktiv. 


Det betyder, at der hver den femtende i måneden lægges detailplaner for de produkter, der skal produceres den kommende måned. Detailplanen indeholder beskrivelse af produktet, mål for omfanget af produktet og detailplanen kan også fremvise de aftaler, der er lavet i forbindelse med fremvisning af produktet - om det er foredrag, artikler, skuespil, breve, tegninger eller hvilken form, der er tale om.

 

Skolen skal være forskningssted.

Forskning er et fornemt ord, og der skal netop lægges hele ordets herlighed i den betydning, forskningen skal have på vores skole. Forskning og forskningens resultater er normalt noget, vi tillægger videnskabsmændene, men også hos os forsker vi i livet. Vi udforsker mulighederne i livet. Vi ser os ikke tilfredse med det, der ser ud til at være givet, vi vil have noget mere. Forskningen starter med undren og interesse, nysgerrighed og derpå flid og tålmodighed, respekt for værdierne og fuld tilfredshed, når målet er nået.

 

Således er dårlige forskningsresultater også en måde for os at opdage, at der ikke er gang i den på skolen, forskningen er måske gået i stå, eller den har taget forkerte retninger. Det er derfor værdifuldt for vores skole hvert år at smide de gamle årsprogrammer ud og springe ud i ikke afprøvede muligheder. Vores skoles udvikling og dermed vores læreres og elevers dynamik og stadige pågåenhed afhænger nemlig af, om der er gang i forskningen.

 

Skolen er en helhed. 


Vores skole repræsenterer helheden. Helheden i og med at eleven står op om morgenen, går i skole på skolen eller en nærliggende skole, som arbejder efter samme retningslinier som vores skole, har sine værksteds- og fritidsfag her, spiser, gør rent, morer sig og hygger sig, skændes og glædes, er med i et fællesskab og nyder godt af fællesskabet, går i seng og sover og betragter skolen som et nyt hjem, der skal tilfredsstille alle barndommens og ungdommens krav til en god start på tilværelsen.

 

Skolens indhold skal være moderne og progressivt.

Vores skoles profil og undervisning skal leve op til kravene om modernitet og progressivitet. Lærerne har taget grundigt stilling til, hvad det er, eleverne har brug for at blive undervist i. Skolens ledelse har taget stilling til, at her undervises der efter Den moderne Metode.

 

I sit udgangspunkt betragter Den moderne Metode studierne som lærerstyret enkeltmandsundervisning med eleven selv ved roret som den ansvarlige for gennemførelsen af sin gode årsplan.

 

Den moderne Metode betragter kurserne som lærerstyret fællesundervisning eller enkeltmandsundervisning - og oplevelserne er en nødvendig forudsætning for afprøvning, udvikling og dynamik.

 

Tilsammen udgør de tre elementer: studier, kurser og oplevelser grundlaget for Den moderne Metode, der aktiverer eleven, fordi eleven bliver centrum i sin egen udvikling, idet ansvaret for udfaldet af 9 års skolegang nu ikke længere er lagt i hænderne på en tilfældig lærer.

 

Eleven bliver ansvarlig for sin egen produktivitet, ligesom læreren er ansvarlig for at producere tilstrækkeligt kvalificeret undervisning og vejledning til den enkelte elev.

 

Vi skaber altså vores skole med blandt andet disse kendetegn:

 

Profilering.

Hvor skolen vælger sin profil, som kendetegner dele eller store dele af undervisningens indhold.

Kulturskabende.

Ny traditioner fastsættes. Afarter af gammelkendte traditioner opstår. Højdepunkter fastlægges og holdes i hævd.

Udforskende.


Skolen er ikke nervøs for at prøve nye grænser. Det betyder også, at lærerkollegiet ikke altid er sikker i sin sag og ikke altid har gennemprøvet programmerne på forhånd og selv kender resultaterne.

Resultatorienteret.

Med en ugentlig status, hvor hver enkelt elevs resultater gennemgås og den samlede klasse og til tider den samlede skole tager stilling til det opnåede antal point ud af det mulige antal point. Konkurrencer er tilladt.

Overraskende.

Planerne gælder til ny planer vælter de allerede godkendte og etablerede.

Fællesskab.


Fællesskabet er fundamentet for udførelsen af det hele. Det er grundlæggende vigtigt for vores skole, at elever og lærere opfatter og oplever fællesskabet som sprængfyldt af dynamit, der kan sætte gang i udvikling på mange fronter.

One off eleven.

Det er den enkelte elev og den enkelte elevs udvikling, der er af størst betydning for skolens hele udvikling. Udvikler den enkelte elev sig ikke, udnytter fællesskabet ikke hele sit potentiale. Eleven brokker sig, går i stampe og går til sidst ud og river måske andre med sig i faldet. Den enkelte elevs egenoplevelse af udvikling og dynamisk livsfærd er yderst vigtig for gennemførelsen af vores skoles program.

 

Alle disse herlighedsværdier er med til at karakterisere vores skole. Vores skole, hvor en af forstanderens opgaver er at danne skole for lærerne, som danner skole for eleverne. En skole, hvor den enkelte elevs, lærers og forstanders udvikling og produktion ikke foregår uafhængigt af hinanden, men i et indbyrdes forhold og som et resultat af en kollektiv indsats.