Et skrift: Kladde

Hver elev røres i sit inderste...

af Lisbeth Krohn.


Da Jens kom hjem fra 4 måneders Asiens-rejse, kunne han læse. Det kunne han ikke, før han rejste. Der var ikke nogen, der underviste ham i særlig grad. Han lærte at læse, fordi rejsens oplevelser rørte ham i omfattende grad.


Da Jake stod midt i indvielsesselskabet på Bustrup Hovedgård, vandkæmmet og i jakkesæt, lyttede han med stor opmærksomhed til taler og stemning. Han havde været med igennem hele det sidste døgns 24 timer. 1 time før åbningen skruede han sammen med Jan de sidste malerier op.

Jake kommer fra Wales og forstår normalt ikke dansk, men det gjorde han i dag. Især de sidste timers meget intens slutspurt havde åbnet hans forståelses-sluser, og bagefter fortalte han om, hvad der var blevet sagt.

 

Da Anne så solodanseren danse til Gert Mortensens musik på den store koncert, blev hun så overvældet af musikkens rytme, slagtøjets drøn og pigens næsten naturstridige fysik, at hun uden at tænke over det, planlagde at danse med i skolens eget dansestykke. Egentlig var det hverken Gert Mortensen, slagtøjet eller ballet-pigen, der gjorde det. Det var langt snarere Nytårskoncertens særlige stemning, der kolliderede med hendes egen forhånds-overbevisning om, at hun bestemt ikke ville gide være der hele dagen. Det - sammen med Gert Mortensens rytmer. Det var en så stor oplevelse for Anne, at hun fornemmede, at næste gang de spurgte hende, om hun ville danse med, - ja - så ville hun sige ja.


Oplevelser appellerer til vores følelser. Oplevelser rører ved det inderste, rammer i hjertet, får sjælen til at blafre.


Nogle gange sker der det, at denne følelsesmæssige tilstand går over i en mere varig tilstand - en ny erkendelse, et nyt intellektuelt spring, der medfører en forandret adfærd.


Men det sker næsten aldrig af sig selv. Det sker, fordi oplevelsen bliver bearbejdet. - Fordi den bliver tænkt over, diskuteret med nogen, gjort op: Nåh; aha; ja, sådan er det.


Jens fik lært at læse, fordi oplevelserne på rejsen var så omfattende. Især betød det meget for ham, at han var i en busgruppe, som han fik et meget tæt forhold til.
Han lærte meget nyt, han var i en god sammenhæng, og han fik brug for at læse. Af disse årsager så han sig - efter at have levet i 16 år som analfabet - i stand til at få hul på spørgsmålet om at læse.


Jake oplevede sin store vedholdenhed og flid i den grad værdsat. Og da han så blev inviteret med til festen sammen med en gruppe af håndværkerne, iførte han sig sit pæneste tøj. Summen af disse oplevelser var en så stærk cocktail, at han forstod - at han kommunikerede.


Anne ville muligvis gerne lære at danse, men skulle ikke nyde noget af at indrømme det overfor nogen. Opfordringer til at være med var indtil videre prellet af. Men den store Nytårskoncert-oplevelse omsatte hun for sig selv til en forandret måde at tænke om danseholdet på. Oplevelsen gav hende mod.


I alle 3 eksempler er der sikkert foregået en bearbejdningsproces. Vi kender den bare ikke i sine detaljer. Hvad de 3 har tænkt. Hvem de har talt med. Om de har talt med nogen.


Men hvis vi spurgte dem selv, kunne de muligvis godt fortælle om det. I hvert fald kan vi iagttage, at store oplevelser rørte dem i deres inderste og fik noget til at ske.


..flyver til de højeste tinder...


Jeg kan huske masser af oplevelser fra hele mit liv. Faktisk tænker jeg om dem som en kæmpe-stor rigdom.


Jeg kommer tit i tanke om gamle oplevelser.

Lige pludselig midt i alt muligt andet, ofte inspireret af et tilfældigt sanseindtryk, kommer jeg i tanke om - dengang da...; eller en anden gang da... Jeg ved ikke lige, hvor mange oplevelser, jeg faktisk har tænkt rigtig igennem. Mange - men mange ligger også bare på lager, som et potentiale jeg kan trække på, komme i tanke om og bearbejde, når jeg får brug for dem.


Nogle oplevelser har i den grad rørt mig, så jeg har følt mig flyvende til de højeste tinder. Disse oplevelser betyder noget særligt for mig. De ligger ikke som et passivt lag i erindringen, men derimod klar næsten forrest på tungen som færdige historier, jeg kan bruge, når som helst det skal være.


Bare sig "bus" eller Tyrkiet, så skal jeg fortælle om dengang, da Rosa vågnede op efter sin sneblindhed, og det første hun så var en levende høne på sin dyne nede bag i bussen. Eller dengang da vi havde en dødssyg kvinde med i bussen på vej over bjerget i snestorm. Eller dengang...


Eller sig "skolebyggeri i Zimbabwe", så fortæller jeg om 3 måneder lige efter befrielsen sammen med en gruppe danske teenagere, der byggede skole i bushen til de børn, der havde været nødt til at flygte fra krigen i Zimbabwe og nu kom hjem...


Eller sig "de første dage med DmM", så skal jeg fortælle om, hvor svært vi havde ved at føre ud i livet, at eleverne arbejdede med studier, kurser og oplevelser; hvor prop-agtigt vi lærere opførte os; hvor lidt vi havde fattet om brugen af point og planlægning - eller måske rettere: hvor få erfaringer vi endnu havde med det.
Eller sig "fællesmøder", så skal jeg fortælle om dengang, da vi sammen med Per og Kasper fik historien om deres druk og deres erklæring om en ny kurs.


Den slags oplevelser er fulde af så stor kraft, at de bringer hele personen i en sådan forfatning, at indlæringssluserne er vidt åbne. Det gælder både indlæring af faktisk viden, indlæring af færdigheder, indlæring af socialt og personligt beredskab. Det gælder hele vejen rundt om og indeni hele mennesket.

 

Den slags oplevelser får mennesket helt op at flyve.


Den slags oplevelser planlægger vi med, at vores elever får. De er en del af vores program.


Tænk bare på nutiden:

 

De store rejser, hvor der tit også er planlagt elementer af at lave en aktion, der gør gavn for mennesker. Forståelsen af at arrangere mødet mellem mennesker og sørge for, at det gode sker.


Indsamling til TCE. Overhovedet at høre om, at der dør 2500 mennesker i Zimbabwe hver uge. Overhovedet at vide, at det er muligt at gøre en aktiv indsats for at lave det om.


Store mål nået i fagene sammen med resten af klassen. Oplevelsen af at man kan sætte sig noget for og nå det. Vide at der er adskillige i flokken, der aldrig på egen hånd ville have taget HF-eksamen i det års fag.

 

...og falder ned igen...


 

Det er betydningsfuldt at lære eleverne at reflektere over oplevelserne.


I DmM er oplevelserne lige så betydningsfulde som studier og kurser. Der er afsat lige så meget tid til oplevelserne som til kurserne. Oplevelserne har stor indlæringsmæssig betydning.


Eleverne skal lære at arbejde med deres oplevelser. De skal skrive om dem, tegne om dem, danse om dem, male om dem, fortælle om dem, dramatisere dem, synge om dem, mime om dem - og ikke mindst: tale om dem.


De skal øve sig i at drømme om dem, skabe sig visioner på grundlag af dem, lægge sig planer i stemningen af dem.


I processen falder de ned fra de store oplevelsers store højder. Det er et godt fald. Det er en god landing Den giver fast grund under fødderne.


...og lærer sig selv at kende igennem processen


 

Den almindelige anerkendelse af oplevelsens indlæringsmæssige værdi er ikke særlig stor.


Den afspejles i uendeligt begrænsede talemåder: Brændt barn skyr ilden - og - Af skade bliver man klog, men sjældent rig.


Talemåder om store, gode oplevelser, der giver stor og god indlæring, findes ikke i det danske sprog.


Og dog er det almindeligt kendt, at mennesker kan forandres af store livsbegivenheder - både de glædelige og de vanskelige eller endda sorgfyldte.


Men det er ikke længere meningen, at mennesker skal høste erfaringerne af deres liv for at blive klogere. De skal ikke udsattes for de ekstreme oplevelser. Det er således blevet uhyre moderne at tale om "kriser", og da mennesket ikke skal gennemleve og bearbejde de kriser, der opstår i ethvert menneskeliv, har man ansat krisepsykologer til at dæmpe og dulme livssmerterne.


Det går vi ikke ind for på vores skole.


Vi går ind for at arrangere, at eleverne får oplevelser - både store og små.
Vi går ind for, at de lærer sig at bearbejde deres oplevelser.
Det beriger dem.
Det nærer ønsket i dem om at få mange flere oplevelser.
Det sætter dem i stand til at håndtere oplevelser i deres liv - både de gode og de dårlige.
Det gør dem hele.


Fælles for de fleste af os lærere er, at vi har levet længere end vores elever. Det behøver ikke være ensbetydende med, at vi er i besiddelse af flere oplevelser end dem - men det er sandsynligt.

 

Derfor:
Kære lærer,


Giv dig til at bruge af dine egne oplevelser!
Få dig masser af nye!
Læg mærke til hvad oplevelser betyder for dine elever.!
Bare luk op for alle sanser!
Oplev!
Og bearbejd!