Et skrift: Kladde

Indlæring skal være en fest

af Anders Svensson.

 

Lærerens egenoplevelser af dårlig og god undervisning er ofte det bedste udgangspunkt for at forandringen kommer til at fryde. 
Lad mig derfor tage udgangspunkt i en af vores læreres egenoplevelse af nogle morgensamlinger, hvor han selv opdagede, hvordan undervisningen kunne blive festlig.
Vores morgensamlinger handler en gang om ugen om mennesket og naturen.


Vores lærer, Bo, havde forberedt sig ganske grundigt og kunne i detaljer fortælle om spyt og enzymer og villiernes deltagelse i fordøjelsesprocessen. Bo hang ved, han har lært sig at gennemføre sit forehavende, men eleverne faldt fra en efter en, hvis de overhovedet havde opdaget, at han var startet på morgensamlingen. Detaljeret, videnskabelig og grundig korrekt var gennemførelsen, men det var først og fremmest Bo, der fik lært nyt ved denne morgensamling: Han fik lært sig, at indlæring skal være konkret og lige til benet - ellers falder eleverne i søvn eller bliver ud til bens.


Bo tog ved lære og de næste morgensamlinger viste hans ny kunnen:
Han fortalte om snifning, han havde lammehjerner med i 2 glas - et glas med organisk saltvand og et glas med cellulosefortynder, han fortalte om ledninger, der bliver kortsluttet, fordi ledningerne bliver afisoleret og demonstrerede, hvordan det ser ud i en hjerne, der har været udsat for snifning.


Og endnu en gang fik han gang i eleverne fra først af, da han lagde et kalvehjerte på bordet og fortalte om deres lærer, der netop var lagt på briksen på sygehuset for at få lavet en by-pass operation, og de lyttede til hans fortælling om aorta og arterier og hjertekamre, mens Bo fik hjertet til at hamre.


Eksemplerne er sådan set banale. Jo mere konkret indlæring er, jo nemmere oplever vi den og jo bedre lytter vi efter og jo mere husker vi. Det gælder ikke kun elever, det gælder os selv, og det gælder alle. Når fortælleren er levende, engageret og ivrig for at bringe sin viden videre - så kan tilhørerne også høre, at der er god grund til at høre efter. Læreren som person må give sig ind i det, han skal levere, han må agere, visualisere sin viden, forklare sig gennem tavlen og tegninger og sang, inddragelse af tilhørerne og gennem facts og interesse for sagen bevise over for eleverne, at han har noget, de må lytte efter.


Prøv at tænk over, hvilke brudstykker du selv kan huske fra din skoletid. Fra 9 års eller mere undervisning er det ikke de grammatiske udlægninger eller regnestykkernes formationer, vi kan huske, men derimod de vildeste og drabeligste og de, der adskilte sig lidt mere fra de daglige timer. Men faktisk er det kun få brudstykker, der stadig står til rådighed for vores hukommelse, selv om det var mange år, vi tilbragte på skolebænken. Det tegner ikke så godt, for godt nok er der meget, vi lærer blot gennem gentagelser og erfaringsmæssig genkendelse, men hvis vi kunne bruge mange flere af disse læreres påhitsomheder, kæpheste og herlige ideer til inspiration for vores egen videre indlæring, ville det måske have lagt et helt andet grundlag for egne initiativer.


Heraf følger naturligvis, at du aldrig må komme uforberedt til din undervisning. Du må have årsprogrammet in mente, du må have tilrettelagt studier og kurser til netop dine elever, og du må have regnet det hele ud. Det vil sige, at du skal have regnet ud, hvem der er i klassen, hvem du særligt skal tage hånd om. Det vil sige, at du skal have læst på lektien, du skal kende facts og have kendskab til meget mere viden om netop det, du vil fortælle. Jo mere du kender til sagen, jo mere levende kan du fortælle og jo sjovere bliver det. Det er vores oplevelse, at læreren skal være engageret og interesseret i at fortælle ellers falder læreren selv fra, og det mærker eleverne hurtigt.


Som lærer skal du huske på, at netop de elever, vi har på vores skole, stiller store krav til lærerens kunnen. Der skal ikke meget til, før de ikke længere sidder stille.


Betragt ikke dette udgangspunkt fra elevernes side som dårligt, men betragt det som dit mål at præstere en undervisning, der er så kvalificeret i sit udgangspunkt, at du får eleverne op af stolene og interesserede i, hvad der foregår. Hvis læreren på den måde har et tempo, som er meget højere end elevernes, hvis han på forhånd har regnet timen ud i de grove træk og i detaljerne, og hvis han ikke er bange for at stå på et ben i en af de mange utilsigtede og uforudsigelige situationer, en lærer ganske ofte vil stå i på vores skole - så har han gode chancer for, at eleverne vil lytte og vil tænke efter og senere hen gentage det, han som lærer har sagt. Vores elever er "utilpassede" (- og heri ligner de i øvrigt de fleste andre mennesker!), og netop derfor stiller de herligt store krav til lærernes undervisning.


Når du skal forberede dine undervisningstimer, vil forstanderen kræve af dig, at du laver en læst for forberedelsen og gennemførelsen af undervisningen.


Tag et af kurserne fra DmM fladen. Du har valgt kurset, eller måske har klassen valgt kurset. Du gennemgår for dig selv ordlyd og titel, bliver motiveret og læser de tilhørende filer. Og så er det ellers om at komme i gang. Bringe orden på det hele, skaffe materialerne, lægge mærke til særhederne, tage dig af enkelthederne osv.


Læsten skal i hvert fald have disse hovedpunkter:
1. Kurset vælges og baggrunden for valget
2. Hvordan skaffer du din viden
3. Detaljering af kurset - hvordan skal det foregå
4. Produktet.


Udgangspunktet for din undervisning må være, at du også selv får noget ud af det. Som lærer må du hele tiden være interesseret i at lære nyt og bruge din undervisning til at lære mere. Det er det, som du lærer, du skal bringe videre. På den måde reproducerer du din viden, du skaber hele tiden ny produkter, og der er ikke nogen bedre indlæringsform end at bringe sin viden videre, formere den og give den ny former. Derfor vil dine emner ofte være noget, der interesserer dig selv kraftigt, for så er du mest engageret. Derfor vil udgangspunktet for din undervisning ofte være det, der ligger dig selv og skolens profil nærmest.


Overensstemmelsen med eleverne om månedens undervisning er et meget vigtigt element i den succesrige gennemførelse af undervisningen. Derfor skal din motivation være god og velovervejet, ellers møder du usikkerhed og vrangvillighed blandt eleverne. De er bedre vant her på vores skole.


På vores skole må du se din undervisning blive lavet om. Forstanderen vil komme forbi og give dig eksempler på andre måder at gøre det på. Diskussioner i lærerkollegiet vil give dig ny tanker. Eleverne vil give deres forslag, som du vil opdage, du er nødt til at lytte til. Og du vil opdage, at det kan betale sig at lytte. Her på skolen lukker du ikke bare døren og er alene med dine elever. Her er undervisningen et anliggende, der ligger alle på sinde og som tit og ofte vil blive diskuteret og forandret.


Din undervisning skal være vedkommende, vigtig for den enkelte elev, almendannende og være righoldig med informationer, som eleverne vil spørge til og undre sig over. Få dem til at tage stilling. Få dem til at mene noget. Mennesker i dag er så vant til at blive fodret med informationer og oplysninger af den ene og anden art uden at de tager stilling til informationerne og uden at de overhovedet behøver at mene noget om det, de får at vide. Lad det aldrig være sådan i din undervisning. Lad dem ikke slippe og slip ikke selv taget i en undervisning, der stiller spørgsmål og derved bliver nærværende.


Hvordan gør læreren sig så klar til at indlæring bliver en fest?


Den lærer, den gør indlæringen til en fest, må være parat til hvad som helst.
Parat til at lade eleverne stille 20 spørgsmål til professoren (dig som lærer).
Parat til at spille hockey i studietiden, hvis det er det, der mangler, for at klassen er overens med dig om, at der foregår undervisning.
Parat til tage udfordringer op som feks. at ændre hele programmet og gøre rent bord, hvis nogle af eleverne har lavet rammebrud, og det er det, der er øverst på listen.
Imødekommende over for ny måder at organisere klassen på.
Invitere gæster mindst en gang om måneden.
Læse gode bøger i klassen.
Skabe et undervisningsmiljø, som er produktivt og vedkommende.


Udgangspunktet for lærerens hele undervisning er også, at humøret ikke svigter. En sur lærer bør gå hjem igen, hvis læreren ikke gider tage sig sammen.


Det kan også være, at læreren beslutter sig for, at en elev skal gå ud igen, hvis eleven ikke har kvalificeret sig til at deltage i hans undervisningstimer, fordi han ikke gider deltage aktivt.


Således må læreren anstrenge sig for at skabe de situationer, der er og kan blive udgangspunktet for, at den levende undervisning kan foregå.