Et skrift: Kladde

Lærernes sammenhold

af Hanne Vesterborg.

 

Lærernes samholdHvad?


Lærerens opgave er, betragtet fra en overordnet vinkel, yderst fornem. Læreren har stor betydning for den enkelte elev, for forældrene, for lokalsamfundet - og også for den generelle samfundsudvikling. Det er derfor ikke lige meget, hvad læreren bruger sin betydning til.

 


Sådan ser den enkelte lærer nok ikke lige sin opgave, når han står i skolegården og har fået den tredje hårde snebold i nakken, eller når en elevs sprogvalg overskrider selv den moderne lærers tærskel.
Det er afgørende, at læreren kan bibeholde det element af idealisme, som de fleste unge lærere starter med og også valgte uddannelse ud fra. Ellers blegner entusiasmen, indsatsen, iderigdommen med årene.
Det allermest afgørende for at kunne bibeholde et højt etisk niveau i lærerens udførelse af sit job, er lærernes sammenhold gennem tykt og tyndt.


Sammenholdet skal styrke kvaliteten, ikke som en modfront til eleverne - tværtimod - men som en kilde til inspiration, til at fastholde målene, til at udvikle programmet, metoderne, indholdet, og som en hjælp til at komme et lag dybere ned i forståelsen af de menneskelige mekanismer.


Forud for sammenholdet går, at hver især har taget stilling til de vigtigste varemærker for skolen. Hvilket menneskesyn, hvilket uddannelsessyn arbejder skolen og hver lærer og derfor lærerkollegiet for? Sammenholdet er således en proces, som starter ved lærerens første ansættelsessamtale. Det handler om sammenhold om alle de centrale mål for skolen.


Sammenhold mellem alle skolens lærere er et af vor skoles vigtige varemærker. Det hører med til et af de garantimærker, elever, forældre, myndigheder må kigge efter og sætte pris på, når de vælger skole.


Hvorfor?


Lærerens opgave er meget sammensat. Når man arbejder med mennesker og ikke maskiner, kræves der fleksibilitet, påhitsomhed, godt humør, en vis robusthed og et positivt menneskesyn. Lærerens opgave og ansvar er af en anden karakter end f. eks. en håndværkers. Det er vigtigt ikke at lave alvorlige menneskelige fejl, for det kan være med til at præge et menneske langt op i årene. En tømrer kan rette en skæv tagkonstruktion, men det er ikke lige så enkelt at rette op på, hvis et barn har fået indædt modvilje mod at regne, fordi regnelæreren f. eks. var uforstående og hånede. Derfor er det vigtigt, at man som lærer ønsker at samarbejde og har mulighed for det. Som lærer har man brug for andre kollegaers reaktion på ens handlinger, man har brug for respons og inspiration. For at kunne leve op til det store ansvar overfor andre mennesker, som man påtager sig med dette arbejde.


På vor skole, hvor lærernes sammenhold er uomtvisteligt, er der plads til både den ene og den anden slags afvigelse. I programmet, i hverdagen, i omgangen mellem lærere og elever.


Nogle gange vender elevernes reaktioner op og ned på det hele, både i positiv og nogle gange i negativ retning, og uden lærernes indbyrdes sammenhold kan sådanne reaktioner komme til at fylde forkert og tage modet og initiativet fra selv den bedste.


På vor skole, hvor lærernes sammenhold er uomtvisteligt, kan forskellige reaktioner ikke vælte kursen. Der er altid en kollega at diskutere med, og få vendt hvad der evt. er slået fejl, og hvor nye ideer til løsning kan udvikles.


Sammenhold gennem tykt og tyndt blandt lærerne skal der også til, når skolen går efter at tilbyde størst mulig bredde og kvalitet. Så kan skolen samlet få gavn af de forskellige særlige talenter, kunnen og stærke sider, som de forskellige lærere repræsenterer. Man deler så at sige hinandens bedste bud, og holder ikke sine guldkorn for sig selv.


Sammenhold blandt lærerne er nødvendigt for at skolen kan tegne en klar kontur af, hvad den står for og ønsker. For det er jo lærerne, som fører dette ud i livet.


For eleverne er der den store fordel, at der er nogle klare rammer at læne sig op af. Eleverne har brug for at vide, hvad lærerne står for, byder på og ønsker, og brug for en ramme at arbejde og udvikle sig indenfor, for at kunne få maksimum udbytte. Lærerne må gerne være forskellige, det er kun en fordel, men omkring de centrale punkter skal lærerne repræsentere en enighed og et sammenhold.


Så lærerne må være koordinerede, enige om de store linjer, villige til at tage ved lære af hinanden - og villige til at holde sammen, også når tingene bliver vanskelige eller kræver omorganisering.


Hvordan?


Sammenholdet blandt lærerne kan vise sig på mange forskellige måder. Opbakning kan f.eks. være, at en lærer tager en anden lærers klasse, mens denne anden holder et akut nødvendigt møde med en elev. Eller det kan være at bytte lidt rundt på et par elever i en periode for at fremme en positiv udvikling. Det kan også være med en vittighed, som letter det hele, eller med en god ide til en programændring, som løser nogle akutte problemer i en klasse.


Selv for den mere erfarne lærer kan der indsnige sig, at man reagerer alt for personligt på enkeltelever, men det hjælper, når der er en åbenhed blandt alle lærerne. Hvor man er lydhør overfor andre opfattelser og erfaringer end ens egne, kan en anden lærers syn på pågældende elev åbne øjnene for en løsning.


På vores skole er lærerne ikke bange for at fortælle både om deres "succeser" og "fiaskoer" eller om konflikter i klassen. Der er ikke noget at gemme på, tværtimod, for alles intention er at bakke hinanden op.
På sådan en skole er eleverne så heldige, at de aldrig kan få held med at spille lærerne ud mod hinanden. Det ville der også kun komme tidsspilde ud af. Skulle der være et tilfælde, hvor en elev har problemer med en lærer, og har brug for hjælp, så er det forstanderen, som må træde til og lytte og dømme.


På sådan en skole er lærerne så heldige, at intriger ikke har grobund. Man siger tingene lige ud af posen - direkte til hinanden. Småsladder og korridorsnak er uden for dagsordenen, når alle går efter at opnå den højeste standard på samtlige områder, så er det nemlig løsninger, gode ideer og udvikling, som har højeste prioritet.


Sammenholdet er ikke baseret på idyl eller på at nogen beskytter nogen mod andre. Der er masser af diskussion om indhold, metoder, pædagogik, praktiske handlinger, systemer, aftaler, standarder, hvad man kan kræve af hinanden osv.


Men det er altid med det for øje, at skolen skal fremmes og udvikles - ikke for at dukke nogen eller hævde sig selv. Sådan et sammenhold er basis for en fremragende skole for eleverne og en fremragende arbejdsplads for de voksne. Sådan en skole er et sted, hvor alle kan trives, udvikle sig og skabe et stærkt fundament.