Et skrift: Kladde

Når ballen er givet er det ovre

af Anders Svensson

 

Thomas har været hos os i lang tid nu. Han er glad for at gå på skolen. Han holder umådelig meget af lærerne, af programmet og af kammeraterne. 
Nu går det for det meste godt med Thomas. Efter tre års ihærdig indsats med overhovedet at få ham til at sætte sig ned ved skolebordet og computeren, er det ved at lykkes. Vi har oven i købet planlagt med at han skal op til eksamen til sommer, og han kan ligefrem blive helt fortørnet, hvis læreren har meldt sig syg, og vi bliver nødt til at lave lidt om på planerne.

 

Thomas selv er et grundlæggende godt menneske, en venlig vildbasse - med sin helt egen underfundige humor, sine særlige talenter og interesser - og på sine gode dage er han altid klar til at give en hånd med, når man beder ham om noget.

 

Fra naturens hånd er Thomas ikke blevet udstyret med for mange intellektuelle ressourcer - ikke sådan at forstå at han overhovedet er "dum", men bare lidt langsom, og han kan ikke altid overskue alt for komplicerede situationer mellem andre mennesker eller opgaver.

 

Så har Thomas heller ikke haft en alt for heldig start i livet, så nogle af de færdigheder, han skulle have haft lært sig for at kunne begå sig blandt andre mennesker, har han kun fået lært i mangelfuld grad. Thomas har jo alligevel haft et ønske om at være med, også være inde i varmen, også blive regnet for noget - og når han ikke kunne hævde sig på den ene måde, så måtte det jo ske på den anden.

 

Så han har klovnet, være umulig og fræk i skolen, og har så kunnet score nogle point fra kammeraterne på den måde. Da han blev teenager, begyndte han at eksperimentere med både stoffer og alkohol - og kammeraterne fortæller, at "Thomas altid er SÅ SJOV, når han er påvirket".

 

Da Thomas kom på vores skole, ville han umådelig gerne "passe ind" - gå i skole, blive dygtig, blive regnet for noget - men alle de gamle måder at reagere på sad så dybt i blodet, at han hele tiden kom til at gøre noget andet, og han fik hurtigt tilnavnet TT - tosse Thomas.

 

Men så fik Thomas en lærer, som også selv har været en vildbasse, som frem for alt ville en helt masse med Thomas og inderligt mente, at Thomas skulle gå i skole, blive stoffri og få lært det, der skulle til for at kunne skabe sig et godt voksenliv.

 

Thomas kastede snart sin uforbeholdne kærlighed på denne lærer, og det fik stor betydning, hvad denne lærer mente om Thomas´ gøren og laden.

 

Både det, der var godt og skidt. Og det, der var skidt, var der uheldigvis ofte store mængder af.

 

Thomas faldt i mange gange. Og blev dum at høre på, brovtende, ubehøvlet, grov og næsten helt utilnærmelig, næsten mere end man egentlig skulle forvente.

 

Læreren gav så Thomas en ordentlig balle. Store ord, også udtalt meget højt, måske også meget længe: "NU kan det være nok, du lovede, osv.

 

Det gør du ikke igen!!" .......og Thomas mumlede et svagt nej.

 

Bagefter fik læreren Thomas med ind i programmet igen. Konsekvensen blev måske, at han nu skulle sidde to timer mere i skolen i denne uge end sidste uge. Men nu var det overstået for denne gang, så Thomas rettede ryggen - og blev så den gamle, venlige Thomas igen.

 

Indtil næste gang.

 

Det blev efterhånden en mekanisme, som Thomas blev helt afhængig af. Vi opdagede det, fordi vi et par gange lod Thomas´ ugerning glide lidt upåagtet hen. Thomas blev bare ved med at være helt ved siden af - men SÅ fik Thomas også sin balle - og så gik det over.

 

Nu, ca. tre år og mindst 1 million baller efter, går det altså betydeligt bedre med Thomas. Han bliver f.eks. ikke længere kaldt TT. Han går i skole. Han har sig en fremtidsplan.

 

Fornyligt sad jeg og snakkede med Thomas om løst og fast - og gennem det, han sagde, kunne jeg høre, at det havde betydet virkelig meget for ham:
- at læreren blev ved med at tro på Thomas - uanset hvad. Så til sidst var Thomas kommet til at tro på det selv, og læreren mente åbenbart, at det kunne betale sig at give Thomas baller.
- at læreren aldrig bar nag. Når ballen var givet, var den ovre - i modsætning til Thomas´s mor, som kunne bære nag i flere måneder over en lille ting, som Thomas godt vidste, at han havde gjort. Han ville egentlig også gerne sige undskyld, men moderen blev ved med at bære nag, så nu havde Thomas slet ikke talt med hende i to måneder, og han kunne ikke selv at finde ud af at få det til at holde op.

 

Dybest set handler det vel om at have et solidarisk menneskesyn -

at tro på mennesker,
at ville noget med sine omgivelser eller sine nærmeste,
at ville så meget med dem, at man investerer i dem, med både kærlighed og krav
og så handler det også om at indse, at der sjældent kommer noget ud frugtbart ud af at bære nag.