Et skrift: Kladde

Om at være mobil

af Ole Tarp.


Fra et sted ser man kun kort
Det har alle astronomer måttet sande, indtil den italienske videnskabsmand Galileo Galilei i 1610, med den nyopfundne kikkert, for første gang så Jupiters fire måner. 
Verden voksede og ny viden kom frem.


Galilei var også fortaler for, at jorden drejede rundt om solen, hvilket betød at han i 1633 måtte på knæ for Paven og afsværge sin opfattelse. Han var en trussel mod det eksisterende verdensbillede.


Men opdagelsen af virkeligheden kunne ikke holdes tilbage, og det viste sig at der fandtes mange flere end de 6000 stjerner, man kan se med det blotte øje. Efterhånden som kvaliteten af kikkerterne er blevet bedre og bedre, er antallet af stjerner vokset og vokset først til hundredetusinder, så millioner, milliarder, trillioner, trilliarder osv.


Det vil ingen ende tage.


Verden voksede og menneskers verdensbillede blev forandret. Fra at jorden og menneskene var verdens midtpunkt, hvorom alt drejede, er vi nået frem til den erkendelse, at vi kun er et fnug i et uendeligt verdenshav.


Man skal komme tæt på det man vil lære noget om
Kikkerten gjorde det muligt at komme tættere på. I dag kan man med de bedste og mest moderne kikkerter komme så tæt på, at man har observeret planeter uden for vort solsystem, hvor der findes vand - og jagten på liv derude er for alvor i gang.


Opfindelserne har gjort verden større. Det gælder vikingeskibet, det gælder mikroskopet, flyvemaskinen osv. Opfindere har stået bag opfindelserne og fremsynede mennesker, som forstod at tage udgangspunkt i fremtiden, gjorde brugen af opfindelserne mulig. Undervejs har der til stadighed været mange bagstræberiske kræfter, som Paven i Rom, for hvem Galilei måtte knæle. Andre gik det værre, idet de mistede hovedet eller blev brændt.


Da det første tog i England blev opfundet, anede man ikke, hvad det skulle bruges til. Senere fik nogle mennesker den idé, at man kunne spænde en vogn bag toget og køre kul fra kulminen til den nærmeste by. Med tiden kom der flere vogne på, og det blev en populær sport at hoppe på en af de tomme vogne på tilbagevejen. Ud fra denne oplevelse fandt fremsynede mennesker på, at toget kunne anvendes til at transportere mennesker.


Hvilken forandring af verden. Tænk på H.C. Andersens beskrivelse af sin første rejse med den nyanlagte togforbindelse mellem Roskilde og København.


Det samme gælder for skolens verden
Små og store skoleelever har som de første astronomer måttet sande gyldigheden af sætningen: Fra ét sted ser man kun kort. Der er den bagerste væg og væggen hvor tavlen hænger, og så er der sidevægen og den anden sidevæg, som har den fordel, at der sidder vinduer i.
I sådan et lokale er læreren en meget central person. Degnen, som den gode fortæller, der kunne berette om Odin og Thor, om danmarkshistoriens helte osv. kunne varme ethvert barnehjerte. I andre klasser var det kun barnerumperne, der blev varmet.


Det betød også en hel del om læreren i sangtimerne var god til at spille violin, eller om han ikke var god til det.


Som barn sad jeg, som så mange andre børn har gjort, ofte og skelede ud af vinduet, hvor jeg kunne følge livets gang, alt imens jeg drømte mig væk.


Til tider vågnede jeg brat op til virkeligheden, som i værste fald kunne være Frøken Tippes pegefinger, som ubønhørligt pegede hen i hjørnet mellem to af væggene - det var skammekrogen. Fra det sted fik jeg for alvor lært verdens realiteter at kende: Fra det sted så man virkelig kort.


Man skal komme tæt på det, man vil lære noget om.


Således naturligvis også i skolens verden.


Grundtvigs tanker om, at mennesket skal oplives, dannede skole i sidste århundrede. Han gjorde verden større med sine ideer og tanker, som bl.a. dannede grunden til folkehøjskolerne, hvor mennesker kunne mødes, oplives og lære nyt.


På den tid var der to store bevægelser, man kunne tilslutte sig. Det var Grundtvigs bevægelse, som fik navnet grundtvigianismen og Wilhelm Becks bevægelse, som var Indre Mission. Mennesker kunne derfor vælge, om de ville gå i den ene retning eller den anden. Ind på folkehøjskolen eller i missionshuset. Ud fra disse to ideologier blev tidens skoletanker udformet og sat i værk.


I forrige århundrede har udviklingen derefter for alvor taget fart. Opfindelse efter opfindelse er væltet ind over os. Flyvemaskinen, bilen, radioen og senere TV, penicillinet, opdagelsen af menneskets gener, rumraketten, computeren, mobiltelefonen, internettet osv. Hver gang man har fundet et ståsted, er man for længst overhalet af fremtiden.


Menneskers muligheder er blevet tidoblet, dernæst hundrededoblet.


Samtidig er ideologierne gået i opløsning. Det gælder indre mission og grundtvigianismen, såvel som marxismen og nazismen.


Mennesket er blevet one off.


Det er i denne verden, at vor tids skole udformes. Stadigvæk overlades de fleste små og store elever til det liv, der foregår inden for skoleklassens fire vægge. Spanskrøret er lagt på hylden, men det er stadig lærerens åndelige egenskaber eller mangel på samme, der bliver afgørende for børne- og ungdomslivet. På mere moderne skoler kommer der computere ind. Et fremskridt, som i den rette sammenhæng kan gøre verden større.


En ny opfindelse!
Hvis sætningen: Man skal komme tæt på det, man vil lære noget om, skal tages alvorlig i skolesammenhæng, så er der til stadighed brug for nye tanker og en anderledes skole.


Bussen er ikke opfundet af en skolelærer. Men det er idéen om, at en bus kan anvendes til andet end et transportmiddel. At en bus kan være et klasseværelse. Verden er således blevet større.


De bagstræberiske paver stiller stadig op. Deres metoder er også blevet udviklet. Man skal ikke længere falde på knæ eller have hugget hovedet af.


Jeg glemmer aldrig, da det gik op for mig, at der fandtes en uddannelse, hvor klasseværelset blev udskiftet med en bus, indrettet med borde, bænke, køkken, senge, bibliotek og varmeovn. Rejsen gik til Indien, og verden lå for vore fødder. To og to drog vi ud fra bussen på undersøgelser f.eks. i landsbyer i Tyrkiet. Efter nogle dage mødtes vi igen til fælles diskussion, studier og forberedelse af næste undersøgelse. Således videre gennem Iran op gennem Pakistan til Indien. Stadig med ophold med nye undersøgelser.


Fra dag til dag med skiftende landskaber og den ene solopgang smukkere end den anden.


Efter dette kan jeg ikke forestille mig en skole uden en bus, og jeg gør flittig brug heraf i dagligdagen.
F. eks. da 9. klasse skulle lære om astronomi.


Forløbet startede med, at hele klassen tog med skolens bus til Stuttgart, hvor solformørkelsen ville være total. Det var tre dage efter at 9. klasse var startet på skolen, så de fik hurtigt lært, at man skal tæt på det, man vil lære noget om.


Vi stod midt i menneskemylderet af folk, som var kommet fra nær og fjern for at overvære begivenheden. Der blev pludselig skruet ned for lyset som i en biograf, dernæst blev det bælgravende mørkt, hvorefter der langsomt blev skruet op igen. 2 minutter og 14 sekunder tog det. Eleverne glemmer det aldrig. Selv efter mange andre oplevelser i årets løb, så vender de tilbage til busturen til Stuttgart.


På hjemturen stødte vi ind i den ene Tvindbus efter den anden.


Oplevelsen blev efterfulgt af oplæg, film og besøg på Planetariet i København.


Senere på året gik meteorsværmen Leoniderne ind i jordens atmosfære, hvilket forårsagede en regn af stjerneskud. Vi planlagde at flytte skolen op på en bakke i nærheden, hvor vi i løbet af natten skulle overvære fænomenet, men skyerne kom desværre i vejen. Hurtig fik vi organiseret skolen om at tage dyner, varme drikke med og pakke små forfriskninger sammen i bussen, hvorefter alle kørte syd på i håbet om at overhale skyerne. Det lykkedes ikke, men på Sydlolland opdagede vi lidt senere på natten et stort hul i skyerne, hvor igennem vi så 60 - 70 stjerneskud i løbet af en time. Den som søger, skal finde.


Verden var blevet større for eleverne, som var blevet rigere på at forstå vores vidunderlige verden.


Bussen og tanken om bussen som klasseværelse gjorde det muligt.