Et skrift: Kladde

Om oplevelsernes betydning for menneskernes udvikling

af Inger Hovde.


Hvad er en oplevelse?


Gode oplevelser huskes, fordi de forandrer dem, der har oplevelsen. Der er dog oplevelser, der hurtigt glemmes; men så har oplevelsen ikke ramt godt nok.



Hvordan ved man så, hvilke oplevelser elever skal have, for at de kan forandres i den retning, der er målet?

Først må målet være klart. Desuden må man vide, hvor i Verden ens elever befinder sig, og hvordan deres muligheder har været for oplevelser hidtil.

 

I vor tid er der mange muligheder for at få informationer, for at skaffe sig oplysninger og få stor viden om mange spørgsmål, men det er oftest noget, man opfatter med hjernen og ikke med hjertet.

 

Oplevelser er af en anden karakter, idet de i høj grad vil røre ved følelserne. Man bliver betaget, dybt overrasket, overvældet, rasende, vred, får en følelse af at være i dyb pagt med naturen, de øvrige mennesker og universet. En oplevelse kan skabe en inderlig interesse, afmagt, skræk, følelsen af at have overvundet vanskeligheder og kommet ud på den anden side af dem, følelsen af at have opnået noget enestående, følelsen af at høre til et sted, af at være med og betyde noget for det hele, følelsen af samhørighed med al anden form for liv på kloden, en lidenskabelig følelse, en stolthedsfølelse, en følelse af velvære - og mange flere store og afgørende følelser i menneskelivet.

 

Oplevelser går gennem sanserne, og senere kan man blive bedre til at sætte ord på, så oplevelserne kan bearbejdes og bruges i forestillingerne om fremtiden.

 

Man kan prøve at huske på, hvornår man selv havde oplevelser, der satte sig spor ikke blot som erindringer, men også i en væsentlig større indsigt om en række forhold.

 

F.eks. bad min klasselærer mig som 8-årig om at gå op til katederet og gennemføre danskundervisningen i vores 1. - 2. klasse, mens hun gik ind i privaten. Jeg husker stadig situationen, da det bestemt kaldte nogle følelser frem i mig om at være meget betydningsfuld og ansvarlig i forhold til, at der stadig var undervisning, når hun kom tilbage.

 

Langt senere var jeg lærer for en gruppe elever, der sammen med mig skulle skifte pigtråd på en mark, fra at tråden var med pigge til at være glat tråd. Først satte vi det glatte tråd op - det gik fint. Men så skulle det tråd, der havde pigge, fjernes.

Tråden kunne ikke rulles, det stak, det begyndte at regne, og eleverne løb deres vej. Jeg følte mig meget hjælpeløs. Heldigvis var der en anden lærer, der kom og hjalp, så jeg nu kunne samle eleverne og få tråden fjernet.

 

Jeg lærte flere ting af denne oplevelse; men mest af alt at forstå, hvordan nogle elever kan opleve en situation, som de overhovedet ikke kan finde løsning på - og hvor uundværligt det er at nogle kommer en til hjælp ved sådanne lejligheder (og selv at gøre dette overfor andre), samt at have styr på alle dele hele vejen igennem, når man skal undervise. (Det kan dog stadig overraske.)

 

Oplevelsen skal røre ved en - måske skal en grænse overskrides, måske er det en aha-oplevelse, måske.... Det er i oplevelserne, at der kan kaldes på de store følelser, og det er her, de største indtryk gøres.

 

Man oplever med alle sanser

Hvem husker ikke den specielle lugt i Indien eller synet af the-buskene på bakkerne. Den klare frost på kinderne, når vi står på ski i Norge. Man bliver overvældet af naturens skønhed, og der er grobund for sammen med elever at finde ud af, hvordan denne natur bevares. Og hvem husker ikke......

 

Harmen, når du møder de mange hjemløse i London, som lever under kummerlige vilkår.

 

Klumpen i halsen, når Nytårskoncerten finder sted, og de manges indsats slår dig i møde.

 

Oplevelsen af at være en nødvendig del at et stort opsat teaterstykke og tage ansvar for gennemførelsen.

At opleve at kunne være med til at ændre vilkårene for AIDS-ramte og få følelsen af at være til endog megen nytte.

 

Hvorfor er det da så vigtigt at give elever mulighed for at få mange forskelligartede oplevelser?

Når man vil uddanne mennesker til at være med til at skabe et bedre liv i fremtiden ikke blot for sig selv, men for mange mennesker, så er det afgørende at røre ved mange følelser og sammen skabe visioner om fremtiden.

 

Man skal også lave et program, hvor det ofte opleves, at mennesker i det faktiske er i stand til at forandre, da det vil give deltagerne mod på at give sig i lag med opgaverne.

 

I vores tid er oplevelser ikke særligt værdsatte i uddannelsessammenhænge generelt set. Mange vil spørge om, hvad elever egentligt lærer af at fange hornfisk i Øresund, bygge bivuak i skoven eller udstille deres malerier. Hvilken nytte er det til?

 

Stoltheden hos den elev, der fangede de 35 hornfisk, rensede dem og gav dem til køkkenet, kan være et af elementerne i hans opfattelse af, at han kan MEGET.

 

Sammenholdet i skoven hos dem, der sover i en bivuakken, de selv har bygget, er blevet stærkere, de har noget sammen.

 

Maleriudstillingen er et udtryk for elevernes drømme og visioner om deres liv om 10 år, og disse kan nu på baggrund af malerierne diskuteres med andre.

 

Hvordan gør vi?


Vi laver det sammen. Vi laver et program, hvor der er oplevelser af enhver slags - fælles såvel som egne. Det er rejser i eget land, i andre lande, kulturelle begivenheder som teaterstævner og koncerter, sportsbegivenheder fra de helt små til de kæmpe-store, ture med klassen i naturen, egne oplevelser med at lægge planer og lære noget, oplevelser af et bærende og krævende kammeratskab og fællesskab, arbejdsoplevelser af deltage i alle dagens ydmyge aktiviteter, af at komme sammen mange om et stykke praktisk arbejde, i at lede større aktioner - og meget mere.

 

Det er afgørende, at produkter fra oplevelserne er offentlige, så kan man komme til at kommentere dem, så de kan kvalificeres.

 

I DmM er det indbygget, at eleverne beskriver deres oplevelser, og derved bliver det tydeligere, hvad de har lært. Gennem lærerens krav til det skrevne kvalificeres elevernes erkendelse af det lærte - hvor det kom fra, og hvad det kan bruges til.

 

Ved at offentliggøre oplevelser, kan de diskuteres.

Hvad lærte du, hvorfor lærte du det, og hvordan lærte du det?

Hvad kan det bruges til? Udvikling af nye forestillinger.

 

På den baggrund kan der laves en plan for at nå et mål på et endnu højere niveau, og der gås efter målet.

 

Gennem rejserne kommer eleverne tæt på forhold, de har studeret, samt får alle de oplevelser, man ikke kan læse om eller se billeder af.

F. eks. pigerne, der var ude hos en marokkansk familie, og som på et tidspunkt var alene med en gammel bedstemor, de ikke kunne tale med eller havde andet til fælles med. Efter nogen tid begyndte pigerne at nynne, bedstemoderen rejste sig, og snart dansede alle tre. Pigerne forstod, at de gængse barrikader for kommunikation ikke skal tages for gode varer.

På og efter rejserne er der så mange oplevelser at forholde sig til, at alle kommer langt i deres forestillinger og handlemuligheder i forhold til tidligere.

 

Til store sports-olympiader med mange deltagende skoler, lærere og elever, opleves et fællesskab med den skole, man er elev på, som også viser, at holder man sammen i en god sportsånd, klarer man sig bedst.

Disse eksempler kunne fortsættes uendelig.

 

Det er i høj grad oplevelserne sammen med uddannelsen på de øvrige fronter, der er med til, at vore elever kan forberede og forudskikke fremtiden, så den kan gøres bedre for mennesker.

 

Det er mere end programmet, der gør, at eleverne oplever meget og bliver klog på det, de oplever.

Som sagt for mange år siden af Grundtvig:

"Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kært."

 

Forholdet mellem vores elever og mellem de voksne og eleverne og mellem de voksne indbyrdes er afgørende.

 

Det kammeratskab, der vokser frem af at gennemføre programmet, er en forudsætning for at nå langt.