Et skrift: Kladde

Skolen og lærerne tage udgangspunkt i hver enkelt elev

af Lotte Løfler.


lærer og elevVi har som et overordnet mål, at hver af vores elever på skolen skal have lov til at udvikle sig i sin egen ret, de skal lære meget, og de skal få greb om deres eget liv.

Vi har også en ambition om, at vi skal uddanne eleven til at være et helt menneske, og vi forestiller os, at den generation, som går i skole hos os nu i dag, kan være med til at sætte et positivt præg på tilværelsen nu og i morgen.


Dette er i sig selv ikke et usædvanligt overordnet formål at have på en skole. Faktisk kan man genkende flere sætninger fra den danske folkeskoles formålsparagraf.


Vi har også en ambition om, at vi i undervisningen og tilrettelæggelsen af gode uddannelses- og udviklingsplaner for vores elever skal tage et helt individuelt udgangspunkt.


Også her kan vi genkende sætningerne fra det danske socialvæsens formålsparagraf.


Det er imidlertid meget forskelligt, hvorledes disse hensigtserklæringer bliver ført ud i livet, og især forskelligt i hvor høj grad, at de gode meninger bliver gennemført i ren bogstavelig forstand.


Traditionelt set gør man ofte det, at man starter med at fokusere på det enkelte menneske og herefter giver sig til at blotlægge menneskets stærke og måske især de svage sider.


Herefter bliver der så lagt en plan for at afhjælpe manglerne; det kan helt konkret dreje sig om at udfylde huller i dansk, træne nogle særlige fysiske øvelser for at afhjælpe manglende muskler og motoriske færdigheder, udvikle særlige programmer, som skal få eleven til at holde op med at ryge hash - eller lignende.


Der er også bagefter en særlig praksis for at følge op på planerne. Indenfor skolevæsnet følger man op på undervisningens resultater - måske hver 3. måned eller hvert halve år. Indenfor behandlingssystemet følger man op på handleplanerne, som det hedder mindst hver halve år i følge lovgivningen, af og til dog lidt oftere.


Dette dog kun vel og mærke, hvis det er særligt vanskelige børn eller unge, der er tale om.


Mere velfungerende bliver kun målt og vejet henne hos skolelægen og gennem aflæggelse af de sædvanlige terminsprøver/afgangsprøver i de ældste klasser.


Det er i øvrigt yderst sjældent, at der i det faktiske bliver produceret en plan og herefter evalueret på resultaterne for det " hele menneske", selv om langt de fleste myndigheder nok er enige om, at det ville være det bedste.


Vi anvender som nævnt også begrebet "et individuelt udgangspunkt".


For os betyder det imidlertid ofte noget ganske andet - i hvert tilfælde er det i vores definition ment meget mere bredt og ambitiøst.


Vi mener, når vi taler om et "individuelt udgangspunkt": Det enkelte menneske - med lige netop dette menneskes særlige materielle, fysiske, intellektuelle, genetiske, åndelige, sociale, praktiske ressourcer og erfaringer.


Vi tager det hele med - og hele vejen rundt.


Vi har en grundlæggende opfattelse af, at hvert menneske uanset forudsætningerne, er unikt.


Mennesker bliver ikke mere og mere ens her i verden - selv om der bliver uendeligt mange flere af arten.


Snarere tværtimod. Tilværelsen bliver hele tiden mere og mere kompleks, især fordi menneskets egen forståelse af de naturvidenskabelige faktorer, de filosofiske aspekter heraf og de nye teknologiske forbedringer, som dette medfører, også i det faktiske hele tiden er med til at forandre menneskets dagligdag - og pege på nye fremtidsmuligheder.


Vi adskiller os fra den traditionelle skoleverden/behandlerverden på flere afgørende punkter:


1. Vi har selv en klar opfattelse af, hvad "det hele menneske" består af rent kundskabsmæssigt og menneskeligt - og vi har en opfattelse af, at det er dette vi bør arbejde hen imod rent overordnet og principielt - i hvert enkelt tilfælde uanset forudsætningerne.


2. Vi mener, at vi som lærere og pædagoger skal gå sammen om at regne den ud for hvert enkelt individ, som kommer ind på skole, så der kommer det bedst mulige ud af det på alle fronterne - for i samarbejde med eleven selv at få tilrettelagt en uddannelses- og udviklingsplan, som tydeligt er kreeret lige netop til Karina eller Mads, og vi har indført et engelsk ord, som samtidig er et begreb, nemlig "One Off".
Begrebet findes bl. a. indenfor modeverdenen, hvor det anvendes om haute couture - det er kjolen, som der kun findes én eneste af i hele verden - one of a kind. Det individuelle udgangspunkt bliver her mere i betydningen af noget helt særligt, unikt, med sin helt egen glans og udtryk.


Den konkrete plan:

Når vi skal til at tage fat på den konkrete plan, benytter vi os af en række grundopfattelser, som vi diskuterer med hinanden og med eleven - og vi bliver så sammen enige om, hvilke mål vi skal stille op indenfor hvert af områderne.


Her er nogle af målene:


Eleverne skal være "vidende"

De skal selvfølgelig være dygtige til skolefagene. Ikke blot kunne dem, men rent faktisk være dygtige og helst ende med at tage de eksaminer, som man kan tage indenfor det pågældende lands skolesystem.


Men ambitionen rækker langt videre end det.


Vi skal gøre vores elever klart, at det nu er muligt for mennesker at vide alt, at menneskeheden nu faktisk har mulighed for at sætte sig ind i, hvordan alting virker, hvordan det udvikler sig, hvad det består af og hvordan det virker sammen. Dette er ikke først og fremmest på grund af informations-revolutionen, men i højere grad på grund af den videnskabelige revolution - forskningen i og det samlede kendskab til menneskets, klodens og universets sfærer og affærer har udviklet sig så meget, at det efterhånden indenfor de fleste felter kan sættes på en forholdsvis i det faktiske tilgængelig og relativt kort formel, og alle mennesker kan dermed som noget helt nyt sætte sig ind i de mest utrolige ting, som de tidligere måtte give op overfor og overlade til eksperters tøvende, indforståede og indviklede forklaringer.


Dette er et faktum, som nok også langt de færreste skolelærere har gjort sig klart.


Vi skal give vores elever ambitionen om at vide alt, hvad der er værd at vide. Og i dag er dette en rimelig forventning, som faktisk kan opfyldes.


Eleverne skal være duelige og robuste

Her menes ikke kun "fit for life" i en moderne ernæringsmæssig og fysisk forstand.


Vi mener også, at det handler om at udvikle en psykisk "fitness" - en livsduelighed i forhold til at turde tage forhindringer og problemer op, ikke gå af vejen, at turde, at tro på, at have overskud og kræfter nok, at have fantasi, at lade sig udsætte for det ekstreme, at møde virkeligheden med åbne øjne og nyde alle livets sider.


Vores elever skal også lære at udvikle robusthed.
Rent fysisk handler det f. eks. om at kunne bruge sine muskler til at bære, springe højt eller hurtigt f. eks. og ikke kun betragte musklerne som noget, der hænger på undersiden af armen og mere ligner en ekstra delle.


I mental forstand handler det om at træffe fornuftige valg, når livet går dig imod. Om man f. eks. lægger sig på køjen - eller i selen - hvis kæresten slår op.


Eleverne skal være visionære.

De skal have en forestilling om fremtiden. At den også har noget at byde på for dem. De skal trænes i at gøre sig forestillinger, og bruge deres fantasi - og de skal lære, at der er en klar sammenhæng mellem visionerne om fremtiden på den ene side og den indflydelse, som disse forestillinger kan få på virkeligheden lige nu og her.

 

Eleverne skal have praktisk indsigt og færdigheder.

Dette er helt konkret.

 

Eleverne skal lære sig alle de ydmyge færdigheder, som bruges i dagligdagen for at få vores fælles praktiske liv til at fungere; lave mad og vaske op; vaske tøj, gøre rent; vedligeholde; indrette noget hyggeligt og med stil; og meget mere i den dur.


Det gælder også en lang række håndværksmæssige færdigheder. Gerne fra A til Z, opført på en liste, og så ellers arbejde sig igennem derned af.


Eleverne skal have konkrete eksempler på at kunne bygge noget op, som batter og kan anvendes - og også gerne noget, som først skal brydes ned for derefter at blive bygget op.


Men de praktiske færdigheder drejer sig også om førstehjælp, at kunne svømme 1000 m, at kunne finde vej, at kunne rejse sammen med andre, at stå på ski og en lang række andre færdigheder.


Eleverne skal have sociale færdigheder.

Eleverne skal trænes i at kunne omgås andre mennesker i mange forskellige sammenhænge, dels gennem filosofiske diskussioner og gennem mange praktiske oplevelser. Dette er en afgørende nødvendig træning for at kunne begå sig, udrette noget sammen med andre og selv få et godt liv.


Eleverne skal have kulturelle færdigheder og indsigt
.

Eleverne skal gennem drama, gøgl, billedkunst og en lang række andre kunstneriske udtryksmåder, som lige netop appellerer til den enkelte, trænes i at give udtryk for deres fantasi, deres visioner, deres ønsker, i at bruge deres kreativitet og opdage, at der kommer meget mere ud af hjernen, når den bliver trænet i begge sine halvdele.


Eleverne skal have en "personality".

Vi skal hjælpe eleverne med at få sig en personlig stil og udstråling. De skal kunne svare på spørgsmålet "hvem er jeg", og skal få sig en opfattelse af, hvordan de gerne så sig selv på kort sigt og på længere sigt.


Eleverne skal være solidariske mennesker.

Eleverne skal være mennesker, som tør stille spørgsmål, og ikke viger, blot fordi deres mening ikke lige er anerkendt "på bjerget".


De skal lære at tage stilling til og forstå, at ordentlige mennesker med en ordentlig etik gør modstand overfor uret, overgreb og fattigdom.


Dette var en gennemgang af nogle af de menneskelige og faglige mål, man bør sætte sig i forhold til hver eneste elev.


I praksis skal skolen/lærerrådet så tage stilling til hver enkelt elevs særlige forudsætninger, før planen skal udarbejdes i detaljerne og aftales færdig mellem alle parter.


Her skal tages stilling til alder, køn, baggrund - og der skal også være en analyse af de stærke og de svage sider.


Læreren må gerne have udarbejdet et godt forslag til elevens plan på forhånd.


Forslaget skal være velargumenteret, og det skal give udtryk for lærerens høje ambitioner på elevens vegne på den ene side. På den anden side skal planen samtidig være så tilpas konkret og indenfor rækkevidde, at eleven siger "den køber jeg", når planen bliver præsenteret.

Lærerrådet skal have udviklet sig et system for, hvordan planerne følges op og evalueres, samt hvor tit det skal foregå.


Det kan variere alt efter, hvor lang tid eleven har gået på skolen, hvor gammel eleven er, og hvor meget han eller hun dermed er i stand til at overskue udover ét eller to år.
Målene skal gøres op - gerne både vejes og måles og sandsynliggøres, derefter diskuteres og så fornys.


Det er vigtigt, at revisionen af planerne for uddannelse og udvikling i det hele taget kommer ind i en fast rutine, og at lærerrådet forstår, at det ved den bredt opfattede, omhyggelige, kærlige, pågående og vedholdende indsats faktisk kan bidrage til, at hver elev kommer til at føle sig som One Off - den helt særlige som han eller hun er - og i praksis ender med at blive mere og mere profileret.


Som lærerråd står vi også her overfor en meget spændende proces, hvor vi tvinger os selv til at bedømme, om vores egen indsats har den ønskede effekt.