Et skrift: Kladde

Skolen som kulturcentrum

af Anders Svensson

 

Jeg har en drøm om, at vores skole skal være et kulturcenter i vores område. 
Vi er allerede godt på vej til udvikle kulturcentret, men endnu er der lang vej, før drømmen er virkeliggjort.

 

Skolen som kulturcenter inkluderer ikke kun eleverne og lærerne, men forældrene, naboerne, genboerne, interesserede og andre involverede parter.

 

Som kulturcenter leverer skolen viden og informationer til alle de involverede.

 

Vores skole vil være aktiv, især med informationer og viden om naturen og menneskets brug og gode udnyttelse af naturens værdier. Det er et vigtigt og herligt område og mulighederne er mangfoldige.

 

Lad mig tage et eksempel.
På vores skole driver vi også en lille zoologisk have. Det er en herlighedsværdi, der får dyr og naturspørgsmål til at komme meget tættere på. Tag bare en fire en halv meter kvælerslange op, rundt om nakken og fortæl om slangens elastiske kæber, der gør det muligt for den at sluge en stor kanin. Eller følg kamelens synkebevægelser med tommeltotten på halsen og mærk efter, når drøvtyggermaven gylper fødebollen op, så den atter kan blive tygget igennem. Her ligger muligheden for at inddrage naturen i undervisningen helt tæt på.

 

Og så er det ikke kun den zoologiske have, der udgør det naturlige element for vores skole som kulturcentrum. Vi ligger i et vidunderligt naturområde med istidsrandens bakkede områder til den ene side og smeltevandsflodernes flade arealer til den anden side. Her udforsker elever og lærere naturområderne, finder ny stier og laver feltbiologiske undersøgelser og forsker i forskellige biologiske fænomener.

 

Her tillægger vi vores skole global betydning. Vi rotter os sammen med andre, som også vil udbrede kendskabet til planeten Gaia og vil være sammen om aktioner, der værner om vores grønne jord. Vi er således ved at udvikle vores skole som et særligt kulturcentrum for naturvidenskabelige aktioner. I løbet af de næste år vil denne udvikling af vores skole blive mere og mere betydende.

 

Vi vil opstille løbende udstillinger med produkter fra vores undervisning. Produkterne vil pryde abehuset, klasseværelserne og efterhånden dukke op i omegnen på naturstierne, hvor folk kommer forbi på søndagsturen eller joggingturen.
Hvorfor er det så vigtigt for os at udvikle skolen som kulturcenter?

 

Eleverne har brug for viden for at udvikle sig. De har brug for, at deres produkter kan bruges af andre, så her er stedet. Skolen er et informationscenter, som udgiver viden om natur og dyr. Vi har en homepage, hvor vi skriver. Vi uddanner unge mennesker, der kan fortælle om dyr. Vi tager rundt med nogle af vores dyr og fortæller andre børn og unge om dyrene. Skolen er et informationscenter, som udgiver artikler om dyr, som sendes på internet og sendes til aviser og måske laver aftale med det lokale fjernsyn om en månedlig udsendelse om en dyreart. Skolen er det sted, hvor kredsen omkring skolen og naboerne og kommunens borgere mødes og laver aktioner i naturen, sætter redekasser op, laver dyreinternat og udvikler internationale forbindelser.

 

Det drejer sig altså om, at skolen er et kulturcentrum, og at skolen bruger sin profil til at profilere sig. Ikke kun over for de elever, der kunne tænke sig at uddanne sig her og ikke kun for de lærere, der kunne tænke sig at opdrage og udvikle unge mennesker, men over for naboerne i bred forstand. Det betyder også, at skolen vil udvikle sig et sted, hvor der kommer mennesker, der gerne vil have informationer eller vil diskutere aktuelle spørgsmål, og skolen vil altid være kendetegnet som et sted, hvor disse mennesker er meget velkomne. Ikke mindst fordi skolen har en stor interesse i at blive brugt, således at eleverne kan bruge alle deres talenter.

 

Vi får også gæster på besøg i den zoologiske have. Det betyder, at vores elever uddanner sig til at være rundvisere. En rundviser, der kan tage ilderen ud af buret og med den i hånden fortælle om ilderens liv og dens tilpasning til naturen. Eleverne bruger deres viden igen og igen, vænner sig til at fortælle og kan klare flere og flere uforudsete situationer. Eleverne oplever respekt om deres egen viden og vokser flere centimeter ved mødet med andre mennesker. Når vi således udvikler skolen som kulturcentrum, har det altså virkninger på mange planer:

 

Det menneskelige plan, hvor mennesker med vidt forskelligt udgangspunkt møder hinanden og oplever et gensidigt udbytte og ny respekt for hinanden - som her hvor en principielt set uvorn dreng/pige møder en almendannet mand/kvinde og begge parter oplever overraskende fornøjelse ved mødet.

 

Det kulturelle plan, hvor mennesker mødes og oplever nye forhold: står midt i en lille flok aber eller får gode ideer til indretning af et terrarium, får læst om dyrehold med afrikanske dyr og hvilken betydning udvikling af disse dyrehold kan have for den afrikanske befolkning....

 

Når skolen er et kulturcentrum er skolen langt mere end dansk og matematik. Skolen kommer til at betyde meget mere for den enkelte elev. Og skolen kommer til at betyde meget mere for forældrene, for naboerne og hele kredsen omkring skolen.

 

Derfor er det også vigtigt, at skolen tager sig af kredsen omkring skolen. Kredsen omkring skolen er ikke et fænomen, man kan tage som en selvfølge. Den forsvinder, hvis skolen ikke tager sig af kredsen. Kredsen skal inviteres til arrangementer. Når skolen er kommet hjem fra rejse, når eleverne har noget spændende at fortælle, når der i det hele taget sker noget særligt. Fire gange om året inviterer skolen kredsen omkring skolen til særlige arrangementer ud over den faste invitation om at komme, når de har lyst.

 

Med hver sin profil, med sin måde at tænke på sin skole som et kulturcentrum, drives skolen først og fremmest til glæde for de mange elever, der gennem krav og ny udfordringer, der kommer på tidspunkter hvor de netop er passende, udvikler sig til mennesker med stor viden, indsigt og interesse for at tage stilling og for at handle. Således udvikler kulturen sig: med menneskene i centrum omkring al deres handling og virksomhed, med øje for det ny, for de gode traditioner, for detaljerne, for det spændende og udfordrende. Således udvikler kulturen sig ikke til en højborg for allerede indviede personer, men til et center for de utilpassede elever, vi har på vores skole, og som herved får endnu et redskab, som de kan bruge til at være med til at skabe en god tilværelse for sig selv og for de mennesker, de kommer til at arbejde sammen med ved at nyde godt af alle de erfaringer, de får fra deres egen skole.