Et skrift: Kladde

Undervisningen skal være virkelighedsnær

af Ole Tarp.


Enhver læreproces må nødvendigvis starte med den eller de personer, som skal have lært noget, og hertil knytter sig spørgsmålet om, hvordan de bedst får det lært. 
Vi kender billedet af biologilæreren med store gummistøvler og kikkert om halsen, der med raske skridt er på vej ud i vandhullet med klassen i hælene, alt mens guldsmedelarver, vandløbere og vandkalve indfanges med de medbragte net og puttes i syltetøjsglas.


Hjemme i klassen puttes småkravlet i de opstillede akvarier og terrarier for at blive observeret i de følgende dage.


Her kommer en flok af eleverne i et frikvarter til at overvære den utrolige forvandling der foregår, når en guldsmedelarve bliver til en smuk og strålende guldsmed, der begynder at flakse rundt i klassen.


Den bestøvlede biologilærer har iscenesat ikke mindre end et mirakel. Ingen professor i guldsmedelarver og andet småkryb ville kunne forklare det bedre end det, som guldsmedelarven selv viste ved sin forvandling.
Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg var en af eleverne. Jeg glemmer det aldrig!


Stop en halv, protesterer den tykbrillede professor i guldsmedelarver. Hvorfor spilde tiden? Du har ikke lært noget, du har kun oplevet noget.


Vrøvl og latin, svarer jeg tilbage. Jeg har lært det med hjertet. Jeg har forstået en del af den vidunderlige verden, vi lever i.


Biologilærerens foredrag om fuldstændige og ufuldstændige forvandlinger var godt placeret i den kommende time. Han fortalte om andre insekter, og om deres forvandlingsprocesser. Om pupper og kokoner og om hvordan man spinder silketråd ud af silkesommerfuglens pupper.


Jeg husker stadig noget af det, han fortalte, - men det lille mirakel på pinden i akvariet husker jeg, som var det i går.


Det at lære noget er ikke kun en intellektuel proces, men også en proces som vækker store følelser i mennesket.


Læreren begår en fejl, hvis han derfor udelukkende vil tale til intellektet i sine elever ved hjælp af tavlekridt, pegepind, eller i vores moderne tid med overhead-projektor og episkop.


Der er intet galt med disse hjælpemidler og med læreren, der kan sit kram fra de første amøber til den moderne genteknologi - men virkeligheden skal også inddrages i undervisningen. Følelserne og sanserne skal vækkes.
Inden for biologiens verden har det i flere menneskealdre været anerkendt, at der skulle syn for sagen.

 

Kikkerter, mikroskoper, fangstnet og akvarier er blevet en fast bestanddel af ethvert biologilokale og den tykbrillede guldsmedelarveprofessor fra før er forlængst gået over i fossilernes verden.


Men det er jeg ikke, protesterer matematiklæreren med de rhombeformede briller. Matematisk indlæring er en intellektuel proces, som tager udgangspunkt i den abstrakte tænkning.


Vrøvl og latin, protesterer jeg igen. Den abstrakte tænkning tager sit udgangspunkt i virkeligheden.


Jeg fortæller ham om dengang jeg tog 8. klasse med ud på den næsten færdige Storebæltsbro med målebånd, målepinde og reb med et lod i enden. Senere i klassen regnede vi længde bredde og højde ud. Vi regnede ud hvor høje de skibe, der skulle sejle under, kunne være og vi regnede ud, at 17 ubåde kunne sejle under oven på hinanden.


Det gjorde ikke meget indtryk på matematikprofessoren, og efter en længere diskussion måtte vi skilles med hver sin mening.


Men eleverne står på min side. I skolen har jeg mødt alt for mange elever, der har givet op over for den matematikundervisning, som udelukkende tager sit udgangspunkt i den abstrakte verden.


For dem er verden helt anderledes konkret, og efter uendelige timer med abstrakt undervisning begynder nogle af dem, efter min mening med rette, at føle sig snydt.


Man ser da også, at nogen af dem tager skeen i egen hånd, hvilket for læreren igen giver sig konkret udtryk i overvejelser om orlov og tidlig pension.


Det gælder om at komme tæt på det, man vil lære noget om. Fra et sted ser man kun kort.


God undervisning tager udgangspunkt i en vekselvirkning imellem mødet med virkeligheden og de teoretiske studier.


På skolen havde vi besøg af Mehmet og hans skole. Mehmet tog drengene med på cykeltur de ca. 100 km, som der er til vores skole. Pigerne hentede vi i skolens bus.


De besøgte os i tre dage, og det blev til et spændende møde mellem de to elevgrupper. Den første dag sad de hver især ved hver deres borde og spiste. De skottede over til hinanden og snakken gik om de andre. Hvorfor gik pigerne med tørklæde. Var det rigtigt, at de skulle bede 5 gange om dagen. Osv.


Næste dag efter at vi havde spillet fodbold og haft en hyggelig aften sammen, blandede de sig med hinanden ved bordene og senere på værelserne. Snakken gik og venskaber blev skabt.


Et senere besøg på deres skole i København endte med besøg hjemme hos familierne, hvor vore elever fik en stor gæstfrihed at føle. Den veltilrettelagte mad blev sat på bordet, flere steder kom naboerne også på besøg og snakken gik. Et sted blev der danset i de små stuer.


Flere af de venskaber, der blev etableret, lever stadig videre. Nogle er blevet pennevenner og to af pigerne besøger hinanden i ferierne.


Elevernes sanser og følelser blev vakt. Deres horisont og menneskelighed er blevet større. De har lært noget om verden og andres liv og dermed også om deres eget.


Til sidst stiller overprofessoren op: Det har ikke noget med undervisning at gøre, påstår han. Sådan noget kan børnene lave i deres fritid, hvis de har lyst.


Og til sidst sætter han trumfen på. Hvordan skal eleverne klare sig til eksamen når tiden bruges til tant og fjas?
Det er den gamle og den nye skole, der står over for hinanden.
Hvor er den gamle skoles omsorg for de elever, der aldrig fik lært matematik og dumper til den ene eksamen efter den anden? Hvor er hensynet til de elever, som falder fra og spilder tiden time efter time, år efter år.
Den moderne skole står for, at eleverne skal få appetit på livet og for at skabe rum til, at eleverne kan opdage og lære om mange af livets mange facetter.
Undervisningen veksler mellem undervisning i klassen og situationer, hvor eleverne kommer tæt på virkeligheden.
Eleverne bliver mere optaget af det, som de er i gang med at lære noget om, og de lærer mere.
Ofte meget mere, hvilket også viser sig, når de skal til eksamen.


Eleverne opdager, at de ikke går i skole for at gå i skole, eller for at de skal bestå en eksamen. De går i skole for at udforske og leve livet. I denne artikel drejede det sig om guldsmedelarvens forvandling, storebæltsbroens dimensioner og mødet med eleverne på Mehmets skole.


På vores skole kan du selv gå i gang! Kun din fantasi sætter grænsen!