Et skrift: Kladde

Værdien af de ydmyge aktiviteter

af Lotte Løfler

 

På vores skoler har de ydmyge aktiviteter altid været en strålende del af hverdagen. Elever og lærere har sammen passet stederne med deres bygninger, parker, køkkenet, madlavningen, værtskabet for mange gæster, biler, både, cykler, dyrehold og alt, hvad dette i det hele taget omfatter. 
Når en elev tilmeldes skolen, bliver dette punkt også fortalt, ligesom hele programmet i det hele taget bliver gennemgået. Det bringer altid en fornøjelig stemning frem.

 

Den kommende elev, der for længst har lugtet lunten om, at dette her bliver til virkelighed, er spændt på, hvordan det mon egentlig skal løbe af stabelen.

 

Den nuværende elev beretter om, hvordan det hele er organiseret, og hvad han selv laver. De fleste elever er stolte over at berette om deres ansvar - uanset hvordan deres daglige praksis måtte være - og bevidner næsten også altid lidt stolt, at "lærerne er enormt stædige, når det gælder at passe sine ansvar".

 

Beskrivelsen er virkelig. Ingen er i tvivl om, at det er sådan skolen drives - af alle i fællesskab. Der er aldrig nogle, der finder på at stille spørgsmålstegn ved det. Spørgsmålet om hvordan de ydmyge aktiviteter passes, er levende og til stadig debat i forhold til organisering, indsats, standard osv.

 

Den samlede opgave - at passe skolen til alle tilfredshed og fornøjelse - er faktisk noget af en opgave at løfte. Den er stor og god, og det er på grund af opgavens egen pågående karakter, at alle lærer så meget af det.

 

Opgaverne er mange forskellige - nævnt i flæng: rengøring af værelser og fællesområder; madlavning til hele skolen; bage brød og kager; passe plæner og bede i parken; rengøring og tjek af køretøjer; passe affaldspladsen, herunder sortere affald; indendørs og udendørs vedligeholdelse.

 

Opgaverne er også at vise gæstfrihed overfor andre mennesker. Når nye elever besøger skolen for at tilmelde sig, når der er forældredag, hvis en klasse fra den lokale skole kommer på besøg, en lokalpolitiker - så har skolen ikke en anstandsdame til at gøre klar og tage imod. Her er eleverne i forreste linje - med servering, rundvisning og forklaringer om skolens program.

 

Der er flere grunde til, at vi har de ydmyge aktiviteter som en hjertesag på skolen.

 

Vi synes det er bedst at mennesker lærer at omgås livet og hverdagen materielt. Sådan bliver de rustet til at skabe sig gode omstændigheder fremover i deres eget liv.

 

Det forbereder eleverne bedst til deres kommende arbejdsplads - uanset om dette er i en produktion, en skole, et skib på vej over verdenshavene eller et sted i den 3. verden, hvor der skal udrettes udviklingshjælp eller nødhjælp.

 

Gennem de daglige aktiviteter på skolen lærer alle en masse praktiske færdigheder. At håndtere maskiner og værktøj i vedligeholdelse, køkken og park, at kunne løse en opgave fra ende til anden, at organisere en opgave sammen med flere mennesker.

 

Alle disse daglige praktiske opgaver højner elevernes bevidsthed om, hvad velfærd og velbefindende betyder i hverdagen. Ved at være en del af et kollektivt ansvar for hele skolens daglige drift, bliver de mere og mere interesserede i at gøre deres del af jobbet godt. Sådan er det ikke den første dag, den første uge og heller ikke den første måned, men sådan udvikler det sig efterhånden for den enkelte elev. De lærer deres specifikke håndværk - at håndtere havetraktoren, at bage brød til skolen, at efterlade opvaskekøkkenet med skinnende borde, at få lakken på bilen til at skinne.

 

Når eleverne oplever en hverdag, hvor denne ansvarsfordeling fungerer, tilegner de sig en række gode og imødekommende omgangsformer. De bliver hjælpsomme, opmærksomme, samarbejdsvillige og flinke. Det er nærmest proportionalt - jo mere de udfører i hverdagen, jo flinkere bliver de. Derfor gør det slet ikke noget, at opgaverne ind imellem er lidt store.

 

Der er altså flere gevinster ved at have hverdagen sådan indrettet - eleverne lærer de mange praktiske færdigheder, de får en god indstilling til værdier og til deres egne fysiske rammer, og de bliver flinkere mennesker. Slet ikke noget dårligt resultat.

 

Eleverne er i øvrigt stolte af at vise deres forældre, at de selv er med til at passe skolen, og at de faktisk deltager i en væsentlig større husholdning end familien derhjemme.

 

Det gode resultat forudsætter en god og energisk indsats fra lærerne.

 

Vi skal organisere opgaverne med stor omhu. Fra skoleårets start skal det være let overskueligt for alle. En klasse har sine opgaver. Der arrangeres kurser med kursusbeviser efter endt prøveaflæggelse. Så ved alle i klassen, hvordan opvaskemaskinen skal håndteres, og ligeså med kartoffelskrælleren, røremaskinen, dampovnen, de kender alle tings plads i køkkenet, hygiejneregler i et køkken, i køleskabet, i maddepotet osv. Der er ingen grund til at kimse af dette. Selvfølgelig skal der træning og uddannelse til. Derefter gælder det om at holde fast, indtil alle kan deres opgave godt, og det bliver mere rutine - eller eleverne måske ligefrem kan begynde at raffinere på deres opgave.

 

En god form er at have opgavelister, hvor man hver dag kan krydse af, om alle punkter er udført.

 

Niklas fik morgenmaden som sit ansvarsområde. Han fik gennemgået, hvad opgaven bestod i, men hver dag manglede der alligevel flere ting. Irritationen meldte sig. Niklas blev hundset med, fordi han løbende gennem morgenmåltidet måtte hente de ting, der manglede. Han blev selvfølgelig hurtigt sur, og ville have en anden opgave. I stedet udarbejdede jeg en meget detaljeret liste til ham. Ikke bare over, hvad der skulle være på bordene, men også hvordan det skulle anrettes, i hvilke skåle og fade, hvilke variationer dag for dag. Vi gennemgik listen, og Niklas begyndte at arbejde udfra listen. Der manglede stadig flere ting på bordene. Jeg gennemgik med Niklas, om han nu fulgte listen. "Ja, nogenlunde" - var svaret. Efter en uge lykkedes det Niklas at gennemføre morgenmaden til 100 %. Han synes, det var lidt overdrevet at skulle følge listen, men måtte erkende, at han ikke var god til det uden. Niklas havde ansvaret for morgenmaden i et halvt år, og han begyndte at tage sig af at være en "vært" for morgenmaden. Stolt blev han også. I øvrigt var hele opgaven et gennembrud for ham, da han aldrig tidligere havde været god til at komme op om morgenen.

 

På værelserne har vi en liste til hver morgen. Værelsets 8 punkter. Det er let. Alle kan forstå punkterne efter kort tid på skolen, men det kræver alligevel noget oplæring og diskussion. Vores indsats er, at vi følger punkterne troligt hver morgen. Med ophøjet ro tager vi værelse for værelse - punkt for punkt. OK eller ikke OK. Der er ikke noget midt imellem. Punkterne skal være iorden.

 

Til nogle tider er det godt at variere systemet. Læreren tjekker ikke om morgenen. Han samler klassen og spørger, om der er nogle, der ikke har deres 8 punkter i orden. De får 5 minutter til at sørge for det, resten går i klassen. Et par stykker af dem, der mente at de var klar, ville alligevel gerne have 5 minutter ekstra! Alle får uanmeldt tjek i løbet af dagen.

 

At holde de praktiske ansvarsområder som et levende spørgsmål på skolen fremmer vi på fællesmødet.

 

Klasserne giver f. eks. hinanden point og derudfra rejser sig en diskussion om standard.

 

Klasserne kommer med nye forslag til organiseringen, lærerrådet kommer med nye forslag, nye opgaver tages ind i organiseringen.

 

F. eks. var mange elever sultne om eftermiddagen, men kokken havde tidligt fri. Det blev et ansvarsområde at sørge for eftermiddagsmadder. Et eksempel på, at fællesmødet har mulighed for at forbedre skolens eget velfærdssystem.
Men det er ikke nok at kunne teknikken. Alle skal også lære at være imødekommende og hjælpe.

 

Når den forsinkede chauffør kommer stormende ud i køkkenet for at få et forsinket måltid, skal han betjenes godt, og bagefter tager man også hans opvask, selvom man faktisk var færdig.

 

Når der er en uventet gæst på vej ind på kontoret, spørger man forstanderen, om man skal lave en kop kaffe.

 

Når nogle har glemt noget vasketøj i vaskerummet, tørrer man det og sørger for at finde ejermanden, så det ikke bliver jordslået.

 

Når en bil skal køre i den tid, hvor det var meningen, at den skulle vaskes, er den, der skal vaske bilen, parat til at skubbe vasketiden, til bilen er hjemme igen.

 

Byggeweekenderne er et højdepunkt. En weekend om måneden er hele skolen organiseret om vedligeholdelse og forbedring af skolens bygninger og udendørsområder. Det er fælles-aktioner, der varer fra fredag aften til søndag eftermiddag. Der bliver skrubbet, slebet, malet, revet, luget, beskåret, lagt flisegange, istandsat møbler og meget mere. Hele tiden for at forbedre vores omgivelser.

 

Lærerrådet finder på stadig nye organiseringer til stor overraskelse for skolens elever. "De 100 punkters byggeweekend", "Pointjagt", "én mand, én opgave", "½ mangelliste - ½ ønskeliste". Under hele weekenden er der en servicegruppe, der sørger for forfriskninger og gode måltider. Byggeweekenderne skal være - og er - produktive og festlige. Resultaterne fra disse byggeweekender maner om denne fælles bestræbelse mange år efter. Gamle elever på visit på skolen vil altid rundt og se deres produkter fra tidligere tiders byggeweekender. Eller de kommer for at give et nap med.

 

Vi skal ikke give et indtryk af, at disse praktiske ydmyge aktiviteter gennemføres uden konflikter. Der er masser af diskussioner og vanskeligheder mellem de ansvarlige lærere og de ansvarlige elever. Eleverne kommer ikke til tiden, de kommer slet ikke, de påstår at have byttet opgave med en anden, som i øvrigt er syg i dag. De har ondt i ryggen, er overfølsomme overfor opvaskesæbe. Gider simpelthen ikke, og "Du kan jo se, om du kan få mig til det!"

 

Det er bare en del af hele fornøjelsen. Vedholdenhed, påståelighed, omhu, organisation, humor, flid. Det hjælper også godt at rose og præmiere for god indsats. Og vigtigt er det selv at smøge ærmerne op og være i spidsen af bevægelsen.