DM i Varmluftballon på Tvind

Stedet

Den 7. – 11. august går det løs med både Danmarks– og Sverigesmesterskaber i varmluftballon. Skolerne i Tvind og Hot Air Balloon Team Tvind er værter for mesterskaberne, som arrangeres i samarbejde med Dansk Ballonunion. Stævneledelsen hentes ind fra Storbritannien, Italen og Holland.

Det helt rigtige ballonvejr

Ballonflyvning er en fantastisk sport, hvor mennesket må tilpasse sig til naturen. Vejret skal være det helt rigtige for at det kan lade sig gøre. Det må ikke regne, og heller ikke blæse for meget. Der må ikke være optræk til tordenvejr eller vejrskift.

Flyvningerne foregår i timerne lige efter solopgang, og i timerne lige inden solnedgang. På de tidspunkter at der nemlig ikke meget termik, som også er en forudsætning for, at ballonen kan flyves sikkert. (Termik udløses af solens opvarmning af jorden, og er ustabile luftmasser som bevæger sig opad (eller nedad). Godt for svæveflyvere, men skidt for varmluftballoner.)

Hvordan foregår et mesterskab?

Til et mesterskab i ballonflyvning fastsætter en stævneledelse opgaver, som ballonpiloterne skal løse, typisk 2 – 5 opgaver til hver flyvning. Det drejer sig således om præcisionsflyvning, hvor der som oftest skal flyves ind over et forudbestemt mål, og droppes en lille sandsæk, som “bevis” på at ballonen har været netop dér. Udfordringen er så, at finde den helt rigtige startplads, ift. vindretning, sådan at det kan lade sig gøre at flyve ind over målet.

Hvis vejret er ustabilt under et mesterskab, bliver det ekstra udfordrende for ballonholdene. Den første briefing, hvor opgaverne for dagens første flyvning bliver afsløret, er kl. 4 om morgenen.

Hvis vejret er ustabilt, fx at der regner lidt, bliver starten udsat. Holdene ligger så ”stand by”, for at vente på klarsignal. Nogle gange er der et par timers ventetid, inden at ballonerne enten kan komme i luften – eller slet ikke, dvs. at flyvningen bliver aflyst. Så er der ikke andet for, end at prøve at få et par timers søvn, inden at der er tid til næste briefing, som er sidst på eftermiddagen.

Hvis det lykkes med at komme i luften til aftenflyvningen, som foregår i tidsrummet ca. kl. 18 – 20, kan ballonholdet komme til at være på arbejde til sent om aftenen. Ballonen skal lokaliseres (nogle gang i tusmørke), pakkes sammen og fragtes tilbage til basen i Ulfborg. Her skal gasflaskerne fyldes med gas sådan at de er klar til næste morgen. Derefter skal holdet spise aftensmad, og endelig gå til ro, måske ved midnatstid – og være klar til briefing igen kl. 4 næste morgen.

Uforudsigelighed er en del af charmen

Det er altså ikke er muligt at på forhånd at vide, lige præcis HVOR eller HVORNÅR flyvningerne kommer til at foregå. Det er ene og alene vejrguderne der giver mulighederne for flyvningerne, og stævneledelsen som fastlægger opgaverne indenfor hvad der kan lade sig gøre.

Piloterne ved ikke hvor de kommer til at lande, ej heller hvor længe de kommer til at være i luften. Det mandskab, som skal hente ballonen, kan kun følge ballonens færden på en app som viser dens position på et kort. Det er så deres opgave, at finde en vej som fører dem der hen. Det er aldrig til at vide, hvor man havner – det er lige spændende hver gang.

 

Sommerlejr på Tvind

Sommerlejr på Tvind

Så er der åbent for tilmeldinger til vores årlige sommerlejr på Tvind, fra den 4-11 Juli for unge...